Jan Heisterberg-Andersen er nok mere optaget af sit realkreditlån end gennemsnittet af boligejere. Og det generede den pensionerede civiløkonom, at han gennem lang tid fortsat har ­betalt den samme bidragssats – det løbende gebyr – på sit realkreditlån, som da lånet oprindeligt blev optaget.

Han har nemlig betalt af på lånet, men ­bidragssatsen er ikke fulgt med ned, selv om realkreditselskabets prisliste viser en lavere bidragssats, jo lavere belåningen af en ejendom er. Nu stod hans treårige flekslån til at skulle refinansieres til årsskiftet, og Jan ­Heisterberg-Andersen ville gerne have bidragssatsen til at falde svarende til, at ægteparrets hus i Vangede nu kun er belånt med 22 procent af den seneste vurdering af huset. Men nej. Den ligger fast – også selv om han lavede det, der i realkreditbranchen hedder et profil­skift til et femårigt flekslån.

»Det er en besynderlig forretningspolitik, at bidraget ikke falder i takt med belåningen,« siger Jan Heisterberg-Andersen.

Der skulle et helt nyt lån til, før bidrags­satsen blev genberegnet. Men det gik først op for Jan Heisterberg-Andersen, da han efter flere samtaler med bankrådgiveren ringede direkte til Realkredit Danmark, RD.

»Jeg synes, det er besynderligt, at det kun er et helt nyt lån, der får genberegnet bidragssatsen,« siger han.

Der er ingen forskel på det nye lån og det lån, han ville have fået ved at ændre låne­profilen – kun at han kunne få bidragssatsen genberegnet på et nyt lån. Det gav en besparelse på 2.400 kroner årligt – endda selv om Realkredit Danmark bruger den forrige, lavere vurdering af boligen.

Den lavere bidragssats skyldes både, at Jan Heisterberg-Andersen skifter et almindeligt F3-lån ud med et F5-lån, og at han vælger den særlige T-variant. Den indebærer, at en rentestigning kan udløse en forlængelse af løbe­tiden på lånet frem for en stigning i ydelsen.

Lægger ikke beregning frem

Men ud over at bidraget ikke falder sammen med restgælden, er Jan Heisterberg-Andersen også utilfreds med, at realkreditinstitutterne ikke oplyser deres vurdering af en ejerbolig og dermed, hvordan bidragssatsen ­beregnes. Den er nemlig sammensat af et vægtet gennemsnit af de bidragssatser, der skal betales ved forskellige belåningsgrader, og er dermed meget afhængig af vurderingen af ejendommens værdi.

»Når RD yder lån, så sender de jo en medarbejder fra Home (koncernens ejendoms­mæglerkæde, red.) ud og vurderer ejendommen. Når de så kommer med et tilbud, så kan man ikke se vurderingen. Jeg fik bare en mærkelig procent på bidraget. Jeg synes ikke, det er redeligt, og jeg ville gerne kunne se tallene og kunne hakke dem af et efter et, så jeg kunne se, at det var i orden,« siger Jan Heisterberg-Andersen.

Han påpeger, at en finanskoncerns egne vurderingsfolk i princippet kunne vurdere alle ejendomme meget konservativt og lavt og dermed forøge den bidragssats, som kunderne skal betale.

»Hvis alle sådan en koncerns ejendomme betaler 1.000 kroner mere årligt i bidragssats, så skal overskuddet jo tælles i halve milliarder – lige på bundlinjen,« siger han.

Jan Heisterberg-Andersen gik i 2014 til ­realkreditankenævnet med sin utilfredshed over ikke at få indblik i beregningerne bag bidragssatserne. Forinden havde han forgæves søgt indblik hos RD og fået svaret, at »et låns bidrag fastlægges, når lånet udbetales«. Klagen blev afvist, men Jan Heisterberg-Andersen opfatter også svaret som en principiel sejr:

»Nævnet finder, at det er hensigtsmæssigt, at der i muligt omfang gives de oplysninger, som klageren efterlyser, men finder hverken at have kompetence til eller grundlag for overordnet og generelt at pålægge indklagede eller andre realkreditinstitutter en sådan oplysningspligt.«