Sådan får du mest fryns

Prisen på de goder, du køber gennem din bruttolønsordning, afhænger af din virksomheds økonomi.

Foto: Foto: Julian Stratenschulte
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Supergode rabatter eller tilbud på det jævne? Der er stor forskel på, hvor stort et udbytte danskerne får af deres bruttolønsordninger, og det er sundhedstilstanden i den virksomhed, som du er ansat i, der bestemmer, hvor gode tilbud du skal have.

»Medarbejdere i en virksomhed, der ikke har det så godt, vil ikke kunne få lige så gode tilbud,« siger Niels Sonne, statsautoriseret revisor hos Deloitte. I en bruttolønsordning er det nemlig virksomheden, der stiller et gode til rådighed for dig som medarbejder, som du så betaler af over din løn, og prisen for dig kommer således til at afhænge af, hvor gode tilbud virksomheden er i stand til at forhandle hjem.

Se grafik: Hvad kan indgå i en fleksibel lønpakke

»Man kan sagtens opleve, at prisen på de samme produkter varierer fra virksomhed til virksomhed. Nogle virksomheder går jo ud og køber 100 iPads, hvis der er 100 medarbejdere, som har bestilt sådan én, mens en anden virksomhed må lease den hos en leverandør. Dermed bliver prisen forskellig afhængig af, hvordan arbejdsgiveren anskaffer goderne,« siger Niels Sonne og understreger:

»Hvis virksomheden ikke selv har penge til at lægge ud, så har de jo ikke andre muligheder end at lease udstyret, og her bliver prisen sat efter deres kreditværdighed. Det er jo arbejdsgiveren, der køber.« IT-giganten Atea, som også gør meget i fleksible lønpakker som eksempelvis en bruttolønsordning, bekræfter billedet.

»Vi sælger sådan set ikke noget til medarbejderne. Vi laver jo en aftale med virksomhederne, som så kan stille det til rådighed for dig. Det er op til medarbejderne selv at vurdere, om aftalen er god nok,« siger Søren Jensen, direktør for Det Frie Valg hos Atea.

Bruttolønsordningen bygger nemlig basalt set på en leasingaftale mellem din arbejdsgiver og den IT-leverandør, som leverer goderne. Din arbejdsgiver stiller sådan set bare godet til rådighed for dig mod, at du får mindre udbetalt i løn. Sagt på en anden måde: Din arbejdsgiver stiller f.eks. en computer til rådighed for dig, og den betaler du på ved at lade virksomheden tilbageholde noget af din løn i en aftalt periode.

Når den periode er afsluttet, så kan du købe computeren fri. De penge, som bliver holdt tilbage af din løn, betaler arbejdsgiveren videre til leverandøren af computeren, og den er den aftale mellem leverandøren og din arbejdsgiver, der betyder, at der kan være forskel på tilbuddene fra ordning til ordning.

»Et leasingselskab kigger altid på virksomhedens finansielle styrke. Det er ligesom med banker, at jo ringere form virksomheden er i, jo dårligere tilbud får de. Leasing er jo basalt set at låne penge ud, og det er jo forbundet med en omkostning, som afhænger af, hvor mange penge du skal låne ud og til hvilken kreditværdighed. Men de virksomheder, som er i rigtig god form, køber jo bare kontant frem for at lave leasingaftaler,« siger Søren Jensen.

Et konkret eksempel på dette er, at en Apple iPhone 4 med 32 GB koster 618 kr. i lønnedgang om måneden, hvis aftaleperioden løber over 12 måneder, og virksomheden har en middel kreditvurdering.

En virksomhed, der har kapital nok og derfor blot betaler for udstyret kontant til forhandleren ved levering til medarbejderen, kan gøre det billigere. Sådan en arbejdsgiver vil kunne tilbyde sine medarbejdere samme ordning for 572 kr. om måneden over 12 måneder. Samlet set er det en prisforskel for samme telefon på 552 kr.

Der er også bedre tilbud at hente, hvis du er ansat i en stor koncern frem for en lille virksomhed. Princippet om stordriftsfordele gælder nemlig også på dette område.

Se grafik: Hvad kan indgå i en fleksibel lønpakke

»Novo Nordisk med 20.000 medarbejdere i Danmark har formodentlig en bedre koncernaftale om indkøb af IT-goder end f.eks. Berlingske Tidende, så prisen afspejler naturligvis også udbud og efterspørgsel,« siger Søren Jensen.

Iværste konsekvens kan selskabets sundhedstilstand betyde, at det slet ikke er muligt at få en bruttolønsordning, hvis du er i en virksomhed, der ikke vurderes kreditværdig.

»Vi har set eksempler på virksomheder, der gerne ville stille en bruttolønsordning til rådighed, men som simpelthen ikke kunne få lov til at lease på det daværende tidspunkt,« siger Niels Sonne.