Sådan får du billig blæk i printeren

En billig printer vil ofte være dyr i drift, da producenter tager sig godt betalt for blækpatronerne. Lidt omtanke kan minimere udgifterne.

Foto: Dmytro Vietrov . »Problemet er, at de reelle udgifter kan være næsten umulige at gennemskue. Producenten skriver, at de kan printe så og så meget, men realiteten kan være noget andet. For eksempel bruger nogle printere en del blæk i den rensecyklus, de gennemfører, når de bliver tændt. Den er ikke altid regnet med,« siger Mikkel William Nielsen.
Læs mere
Fold sammen

Et slagtilbud på en mærkevareprinter i det lokale supermarked kan nogle gange lyde for godt til at være sandt. Det kan det også være. Specielt når man finder ud af, at printeren suger blæk som et tørstigt dollargrin, og at de nye patroner koster næsten lige så meget som en ny printer.

Sagen er, at printerproducenterne ofte kører prisen helt i bund på maskinerne og satser på at tjene pengene ind på den efterfølgende drift.

Men også selv om man ikke har valgt den billigste supermarkedsprinter, kan blækprisen gå hen og blive en overraskelse af de grimme, siger Forbrugerrådet Tænks test- og analyse-projektleder Mikkel William Nielsen.

»Problemet er, at de reelle udgifter kan være næsten umulige at gennemskue. Producenten skriver, at de kan printe så og så meget, men realiteten kan være noget andet. For eksempel bruger nogle printere en del blæk i den rensecyklus, de gennemfører, når de bliver tændt. Den er ikke altid regnet med,« siger Mikkel William Nielsen.

Forbrugerrådet Tænk prøver jævnligt at pege nogle gode printere ud, men det handler i høj grad om, at man som forbruger researcher og går ned i en butik og spørger.

»Og så må man bare håbe, at ekspedienten reelt ved noget om det,« siger Mikkel William Nielsen.

Han peger på, at der er måder at minimere ens printerudgifter på:

Enten kan man søge slagtilbud på nettet, gå efter patroner fra kopiproducenter, selv fylde patronerne op - eller vælge printermodel ud fra de oplysninger, man kan få om driftsudgifterne.

Alternativet til printerproducenternes blækpatroner er kopivarer. Det billigste alternativ er dog genopfyldning - enten gennem en af de butikker, der tilbyder det, eller ved at gøre det selv.

Hvis man tør kaste sig ud i sidstnævnte og bestille et fyld-op-kit via nettet, så kan man næsten skære ni tiendedele af printudgifterne. Men der er en hage.

»Man skal bare være opmærksom på, at det kan give problemer. Printkvaliteten kan blive dårligere, og så er der en risiko for, at garantien ikke dækker, hvis noget går galt. Men hvis man omvendt har en billig printer, så risikerer man ikke så meget. Det er værd at overveje,« siger Mikkel William Nielsen.

Rent praktisk så fungerer fyld-op-kits ved, at man bruger en medfølgende sprøjte til at fylde de gamle patroner op. Producenter fortæller bl.a. andet, at man for de omtrent 350 kroner, et kit typisk koster, kan genopfylde 30 printerpatroner.

Om elektronikken i en patron altid vil holde 30 opfyldninger, er dog lidt af en joker. Spørger man teknisk redaktør ved computermagasinet Alt Om Data, Carsten Sørensen, så handler blækudgifterne i sidste ende om, hvor meget tid og kræfter man orker at bruge på det.

»Med genopfyld kan man spørge sig selv om, om det er det værd. Du roder med noget, der kan påvirke garantien. Du kan risikere, at patronerne stopper til, og så kan det svine lidt,« siger han og tilføjer:

»Man kan i stedet overveje at købe blækpatroner fra kopiproducenter eller købe større patroner i økonomistørrelse. Det påvirker også udgifterne. Det smarteste er altså fra start at købe en printer, der passer ens behov - også når det kommer til blækprisen.«