Sådan bytter man sig til drømmeboligen

Desværre er min bedre halvdel og jeg ikke blandt murstens­millionærerne på det københavnske ejerboligmarked, der fik en fod ind i tide, inden priserne tog på himmelflugt. Men der er heldigvis andre veje til drømmeboligen. En leje- eller andels­lejlighed kan vise sig at være et gyldent kort på hånden.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Ifølge loven har man nemlig ret til at bytte sig til en anden bolig, hvis man lever op til en række betingelser – som for eksempel at man skal have boet i lejligheden i mindst tre år.

Den ret benyttede vi os af, da vi i efteråret byttede os til en større andelslejlighed på Frederiksberg, cirka 800 meter fra vores gamle. I takt med at vores lille søn blev mere mobil, begyndte behovet for mere plads at trænge sig på.

Der var ikke noget oplagt børneværelse i den gamle lejlighed. Så med mindre vi var klar til at affinde os med det hastigt ekspanderende legehjørne i stuen, ville det på sigt kræve en større ombygning, hvis vi skulle blive.

Faktisk indledte vi hele processen, allerede da sønnen lå inde i maven. Men ligesom i kærlighedens verden er der mange ender, der skal gå op, før man har det perfekte match. Først og fremmest er der alle de personlige behov hos begge parter, der skal indfries.

Hos os var det især ønsket om et ekstra værelse til junior samt et børnevenligt gårdmiljø, mens vores byttepartner drømte om en stor altan og en mindre lejlighed. Det er netop det gode ved bytteretten, at der som regel altid er nogen, der befinder sig i en modsat livssituation, hvad enten det er at flytte til noget større eller mindre, noget billigere eller dyrere eller fra én landsdel til en anden.

Men man skal også sørge for at holde tungen lige i munden og bevare sin kritiske sans, selv om man pludselig står med drømme­boligen på hånden.

Da man i princippet bare bytter retten til at købe hinandens andelsboliger, er det eksempelvis en fordel at sikre sig, at andelskronen i den nye forening er nogenlunde på niveau med den i den gamle forening.

Som Berlingske Business i den senere tid har beskrevet, er der nemlig stor forskel på, hvordan andelsboliger værdisættes, da nogle foreninger kører efter den offentlige vurdering, mens andre benytter sig af valuarvurdering.

Men også de såkaldte valuarvurderinger, som er manuelle vurderinger fra specialuddannede ejendomsmæglere, varierer så voldsomt, at værdien kan svinge med over 100 procent på to ellers tilsvarende andelsboliger.

Hvis kvadratmeterprisen er 15.000 kroner i ens nuværende forening, bør man altså tænke sig rigtig godt om, før man siger ja tak til at bytte med en andelsbolig med en kvadratmeterpris på 30.000 kroner – med mindre boligafgiften, beliggenheden, lejlighedens stand eller andet retfærdiggør den store prisforskel.

Det er også muligt at bytte en lejebolig til en andelsbolig – ­eller fra leje til leje. Dog kan en udlejer modsætte sig bytte, hvis ejendommen har færre end syv lejligheder og udlejer bor der selv, eller hvis lejligheden ved bytning vil blive beboet af mere end én person per beboelsesrum.

Det er en god idé at sætte sig grundigt ind i reglerne, inden man går i gang med hele bytteprocessen, og eventuelt købe sig til juridisk bistand, hvis ens udlejer eller andelsforening forsøger at mod­sætte sig bytteretten.