Sådan bruger du god gæld til at øge formuen

Det kan ifølge et finansielt rådgivningsfirma i flere tilfælde betale sig at gældsætte sig. Så længe man gør sig risikoen klar.

Foto: PR-foto. Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk fortæller om fornuftig brug af gæld i denne uges afsnit af »Dine Penge«.
Læs mere
Fold sammen

Det er ifølge Hans Peter Christensen en ganske simpel ligning, der afgør, om der er tale om god gæld eller dårlig gæld. Og netop gæld er omdrejningspunktet for denne uges afsnit af Berlingske Business’ podcast »Dine Penge«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Hvis afkastet eller udbyttet, man får ud af at have gælden, overstiger den omkostning, der er ved at have gælden, så er det god gæld. Og det er der flere eksempler på ifølge Hans Peter Christensen, der er direktør og medejer af Uvildige.dk - et landsdækkende, uafhængigt finansielt rådgivningsfirma.

»Det mest klassiske eksempel er boligkøb. Man kan eksempelvis opnå en månedlig ydelse ved et boligkøb, som muligvis er lavere, end hvis man boede til leje. Det kan også godt være, at ydelsen er højere, hvis man afdrager på sin boliggæld, men så sparer man jo til gengæld op i sin bolig. Som i øvrigt også for de fleste med et langsigtet perspektiv vil stige i værdi,« forklarer han.

Dyre uddannelser kan betale sig

Et andet eksempel er videreuddannelse. Her får man måske nogle år, hvor man ikke har så høj en indkomst, og derfor vælger at supplere med SU-lån. Det er en udgift, som skal betales tilbage, og selv om renten er lav, så er der er en rente.

»Men hvis den videreuddannelse fører til et bedre job med en højere indkomst, så kan det vise sig at blive en rigtig god investering. Får man i 30 eller 40 år 5.000 eller 10.000 kroner mere i løn om måneden, så er den SU-gæld betalt tilbage hundredvis af gange.«

Det samme gør sig ifølge Hans Peter Christensen gældende for folk senere i arbejdslivet, der vælger at tage en MBA.

»Den koster sandsynligvis mellem en halv og en hel million kroner. Men får man et job med en væsentlig højere løn, så kan den MBA for manges vedkommende være tilbagebetalt på 5-10 år.«

Men Hans Peter Christensen påpeger også, at der selvfølgelig er risici ved en række aspekter af at forsøge at udnytte gæld til at tjene penge. Det kan du høre mere om i denne uges afsnit af »Dine Penge«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Laes mere