Sådan beskattes fri bolig

Reglerne for beskatning af fri bolig har lukket en populær finte. Direktører og især hovedaktionærer skal i dag passe på skatten, hvis de får fri bolig gennem firmaet.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er skattepligtigt, når en arbejdsgiver stiller fri bolig til rådighed, og beskatningen følger som udgangspunkt markedsværdien af den fri bolig.

For direktører og virksomhedsejere, der typisk foretrækker villaer i Strandvejs-klassen, gælder der særligt skærpede regler. Reglerne har til hensigt at fjerne incitamentet for disse personer til at få stillet bolig til rådighed som en del af lønnen frem for at eje eller leje en bolig i privat regi. Det fortæller Anders Zitawi, der er seniorkonsulent i Deloitte.

Reglerne blev skærpet i 2001 som følge af TV-programmet »De riges paradis«, og det gør, at særligt hovedaktionærer skal passe på skatten, hvis de får fri bolig gennem deres selskab.

»Hvis selskabet lejer boligen, sker beskatningen af den betalte leje samt forbrugsudgifter. Ejer selskabet den bolig, som stilles til rådighed, bruger Skat en skematisk model, der tager udgangspunkt i enten anskaffelsessummen eller den offentlige vurdering - også tillagt forbrugsudgifter,« siger Anders Zitawi.

I praksis betyder det, at værdien af fri bolig fastsættes til cirka seks pct. af værdien op til tre mio. kr. og cirka otte pct. af værdien derover.

Den skattepligtige værdi af at få stillet en fri villa til rådighed, med en offentlig ejendomsvurdering på otte mio. kr., bliver således op til 579.200 kr. om året, eller op til 48.267 kr. pr. måned. Værdien er B-indkomst, men også her skal der både betales både skat og AM-bidrag af værdien. For en person, der betaler topskat, betyder det på årsbasis op til 319.000 kr. i ekstra skat for villaen i eksemplet ifølge beregninger fra Deloitte.

Disse regler gælder både for direktører med væsentlig indflydelse på egen løn og for hovedaktionærer i selskabet, der får en bolig til rådighed. Er hovedaktionæren ikke ansat i selskabet - og den fri bolig således ikke er en del af en lønaftale – betragtes værdien af den fri bolig i stedet som regulær udbyttebetaling med beskatning op til 42 %. Til gengæld kan selskabet ikke trække værdien af den fri bolig fra i skat.

For almindelige medarbejdere, som får en fri bolig stillet til rådighed, er reglerne mere lempelige. Her fastsætter Skat værdien rent skematisk på baggrund af boligens størrelse og beliggenhedskommunen – og typisk er den skematiske værdi lavere end markedsværdien ifølge Anders Zitawi.

For en lejlighed på 130 kvadratmeter i København, som medarbejderen skal fraflytte ved ansættelsens ophør, er værdien 4.595 kr. om måneden. Denne type fri bolig opgøres som B-indkomst uden AM-bidrag, og det giver en årlig skatteudgift på 28.400 kr. for en person, der betaler topskat, og ca. 20.000 kr. for en uden topskat.

I eksemplet er indregnet en nedsat værdi, fordi boligen skal fraflyttes, og er der tale om en decideret tjenestebolig, bliver den skattepligtige værdi sænket med hele 30 pct.

For udenlandske medarbejdere på jobkort-ordningen, der får en fri bolig med i ansættelsen, medregnes de faktiske boligudgifter ved opgørelsen af vederlaget. En vigtig regel er her, at hoveddelen af medarbejderens løn ikke må være personalegoder. Man kan således ikke spise medarbejderen af med fri bolig og »lommepenge«.