Man kan tjene gode penge på at leje sin bolig ud, mens man eksempelvis selv er på ferie. Men med de nye Airbnb-regler er der udsigt til, at den skattefri gevinst bliver mindre for de fleste.
Som led i den politiske aftale om at fremme deleøkonomien fra foråret 2018 vedtog et flertal i Folketinget i december, at alle, der korttidsudlejer deres helårsbolig, får et skattefradrag på 28.000 kr. Det kræver dog, at man udlejer gennem en tredjepart som Airbnb, der indberetter til Skat.