Så rige er vi i gennemsnit

Danskernes sparegrise bugner med nogle af de største formuer nogensinde. Medregnet pension har en gennemsnitlig dansker nu over en million kroner i formue, når alle typer af gæld er trukket fra.

Foto: Mads Nissen

Danskerne har flere penge gemt på kistebunden, end de fleste vist lige tror. En typisk person herhjemme har således en formue, hvor al gæld til banker, realkredit og andre steder er trukket fra, på intet mindre end 1.168.000 kr., viser tal fra Danmarks Statistik.

Heraf er tæt ved halvdelen, nemlig 510.000 kroner pensionspenge, der er bundet til alderdommen, mens resten er friværdier i boliger, opsparing i banker og værdipapirer, plus indbo, biler og andre værdigenstande.

Danskerne beskyldes ellers ofte, især fra udlandet og af Europa-Kommissionen, OECD og flere andre, for at være verdens mest gældsatte folkefærd, fordi boliggælden er meget stor. Men også fordi store pensioner gør det mindre nødvendigt at spare stort op på egen hånd til livet som pensionist.

»Danskernes gæld er da også meget stor set i forhold til andre lande, men det er opsparingen også,« siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.

Han tilføjer, at den samlede gæld i de danske husholdninger er oppe på 1.632 milliarder kroner, hvilket er lige så meget som 137 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men den finansielle formue på bankbøger, kontanter, aktier, obligationer og pensioner er mere end dobbelt så stor og oppe på 5.572 milliarder kroner, eller 290 procent af BNP.

Ud over en finansiel formue har husholdningerne også store værdier især i boliger, men også i biler og andre goder, som summer sig til 3.650 milliarder kroner. Det betyder, at den samlede nettoformue, hvor al gæld til banker, realkredit og andre steder er trukket fra al opsparing, summer sig til 6.590 milliarder kroner, eller tæt ved 1,2 millioner per indbygger.

Store boligformuer

Denne nettoformue toppede tilbage i 2006, lige før boligpriserne indledte en brat nedtur. Det gælder, når det ses som andel af BNP. Derefter raslede de ned i flere år, men siden 2011 er de steget igen og nærmer sig nu den tidligere top. Dermed er formuerne også pænt højere end i 2004, lige før sidste opsving satte ind. Her var den gennemsnitlige nettoformue på 912.000 kroner per indbygger, hvilket er 256.000 kroner under det aktuelle niveau.

3.000 mia. kroner på pensioner

Det er især de finansielle formuer i eksempelvis værdipapirer, der er steget markant efter nedturen i 2007, og som nu er markant højere, end før krisen satte ind. Særlig stor er opturen for danskernes pensionsformuer.

Den reale formue især i boliger steg også markant lige frem til 2007 som følge af de hastigt stigende boligpriser, men faldt siden helt frem til 2012. Siden da er de steget igen, men ligger stadig et godt stykke fra toppen målt i forhold til BNP.

»De store danske formuer hænger tæt sammen med vores pensionssystem, hvor husholdningerne har en formue på over 3.000 milliarder kroner. Det er helt unikt i international sammenhæng. Den enorme pensionsformue betyder, at husholdningerne i Danmark ikke nødvendigvis behøver at sidde gældfri i deres bolig, når de pensioneres,« siger Frededrik I. Pedersen.

Løbende er der stort fokus på værdien af danskernes huse og lejligheder, der spiller en afgørende rolle for udviklingen i det private forbrug. Når boligpriserne stiger, øges danskernes forbrugs- og investeringslyst, og når pilen peger den modsatte retning, falder lysten til at bruge penge. Boligprisernes udvikling er derfor en afgørende forklaring på den udvikling, der er set i dansk økonomi gennem krisen og en årsag til, at det har været svært at slippe den.

»Det kan forekomme en smule paradoksalt, at boligpriserne betyder så meget, når den samlede nettoformue faktisk er steget ganske pænt. Men typisk har de store pensionsformuer mindre betydning for forbruget, fordi mange formentlig slet ikke kender størrelsen af deres pensionsformue eller ikke tænker særlig meget over den,« siger Frederik I. Pedersen.