Så populært er håndværkerfradraget: »Der bliver rift om de afsatte midler«

Danskerne er vilde med boligjobordningen, som netop er blevet gjort permanent, viser en ny undersøgelse.

Foto: Brian Berg. Boligjobordningen er med få tilpasninger blevet gjort permanent med finanslovsaftalen for 2018. På listen over, hvad der giver ret til det såkaldte håndværkerfradrag, er fortsat vinduespudsning.
Læs mere
Fold sammen

Der bliver rift om håndværkerfradraget, spår Home på baggrund af en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for ejendomsmæglerkæden. Den viser, at 35 procent af alle danskere over 18 år enten har eller har planer om at benytte den såkaldte boligjobordning i år.

Håndværkerfradraget, som blev indført i 2011 som en midlertidig ordning, har levet en turbulent tilværelse med forlængelse på forlængelse og flere ændringer undervejs. I regeringen og Dansk Folkepartis finanslovsaftale for 2018 er boligjobordningen blevet gjort permanent. Mads Ellegaard, relationschef i Home, forventer, at det vil få endnu flere til at gøre brug af ordningen.

Fold sammen
Læs mere

»Vi tror, at der bliver rift om de ca. 450 millioner kroner, der er afsat på finansloven næste år og i de kommende år, da kontinuitet i boligordningen naturligt vil betyde, at endnu flere vil benytte sig af den, fordi boligejerne nu har ro til at planlægge og disponere forbedringerne af deres hjem, i stedet for de ikke ved, hvad politikerne finder på til næste år,« udtaler Mads Ellegaard i en pressemeddelelse om undersøgelsen.

Med en permanent boligjobordning kan danskerne også fremadrettet få et skattefradrag på op til 6.000 kroner om året for bestemte serviceydelser i hjemmet samt et fradrag på op til 12.000 kroner for håndværkerydelser. Ved fuld udnyttelse af ordningen kan man altså opnå en besparelse på op mod 5.000 kroner om året afhængigt af, hvilken kommune man bor i.

Spørgeundersøgelsen er foretaget blandt ca. 2.000 danskere over 18 år i slutningen af oktober – altså inden indgåelsen af finanslovsaftalen. 53 procent svarer, at de ikke har benyttet fradraget og heller ikke har planer om det, mens 12 procent svarer »ved ikke«. Undersøgelsen viser desuden, at flest benytter boligjobordningen i Region Sjælland og Region Nordjylland, og at det især er dem over 60 år.

Man kan kun få fradrag for arbejdsløn, og arbejdet skal stå på listen over godkendte ydelser, som blandt andet tæller rengøring, vinduspudsning, børnepasning, havearbejde, udvendigt malerarbejde, isolering af boligen, udskiftning af vinduer og døre og en stribe andre energiforbedringer af boligen.

»Når det kommer til eksempelvis udskiftning af ruder, vinduer og døre, tilslutning til bredbåndsnettet osv, motiverer fradragsmuligheden danskerne til at forbedre deres boliger – ikke mindst på den energimæssige side – og det er forhold, som boligkøberne lægger vægt på,« påpeger Mads Ellegaard.

I finanslovsaftalen fremgår det, at ordningen forventes at koste staten cirka 455 millioner kroner i 2018 og omkring 445 millioner kroner fra 2019 og frem. Herudover afsættes administrationsomkostninger på 2,9-6,5 millioner kroner årligt.

Som noget nyt er også installation af tyverialarmer i hjemmet omfattet af ordningen. Til gengæld sløjfes blandt andet fradrag for energirådgivning, solafskærmning af vinduer og glasdøre, sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler. Det fremgår af en liste over, hvad den nye ordning dækker og ikke dækker, som Bolius Boligejernes Videncenter har udarbejdet.