Så meget stiger renterne på flekslån

Der er blevet skruet ned for musikken ved flekslånernes vilde rentefest. Mens man for bare nogle måneder siden talte om negative renter, går det nu den anden vej. Se her, hvad det kommer til at koste for de boligejere, der netop har fået ny rente på deres lån.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.
Læs mere
Fold sammen

Gang på gang har især boligejere med etårige flekslån (F1) rakt armene i vejret og danset en lille sejrsdans, når renterne satte bundrekorder ved realkredittens rentetilpasningsauktioner. Nu er det slut. I hvert fald har de seneste ugers rentestigninger lagt en dæmper på festlighederne.

Det mærker de godt 16.000 boligejere, der netop har fået fastsat renten på deres flekslån pr. 1. juli ved realkreditgiganten Nykredits rentetilpasningsauktion, der sluttede fredag. Mens renterne ved den forrige auktion i februar landede i historisk lave 0,13 pct., 0,17 pct. og 0,45 pct. for henholdsvis F1-, F3- og F5-lån, er de nu kravlet op på 0,31 pct., 0,39 pct. og 0,77 pct.

»Der har i løbet af de seneste par uger dannet sig et billede af stigende renter. Om det er et tegn på, at renten nu for alvor er på vej op, tør jeg ikke længere spå om. Men alting tyder på, at der kommer en bedring i økonomien. Situationen med de meget lave renter er kunstig. Derfor ser vi nu, at vi begynder at nærme os en normalisering. Det kan dog sagtens ske i ryk med to skridt frem og et tilbage,« siger Sune Worm Mortensen, områdedirektør i Nykredit, der også ejer Totalkredit.

Han understreger, at selv om der er sket en opbremsning i strømmen af renterekorder, er der ingen grund til panik. Rentestigningen svarer til, at de boligejere, der netop har fået ny rente, skal betale 37 kr. mere om måneden for et F1-lån på én mio. kroner med afdrag end dem, der fik rentetilpasset deres lån ved februar-auktionen – og 111 kr. mere, hvis det er den afdragsfrie variant.

»Med ECBs opkøbsprogram af obligationer forventer jeg, at vi vil have lave renter i lang tid, men de vil stige stille og roligt. Hvis man er bekymret, skal man gå over i fast rente. Og det skal man gøre nu, da den lange rente (fastforrentede lån, red.) vil stige før den korte rente (flekslån, red.),« siger Sune Worm Mortensen.

Men før man kaster sig over et fastforrentet lån, skal man lige huske, at fleksrenterne set i et historisk perspektiv stadig er ekstremt lave. I 2009 var renten på et F1-lån f.eks. over fem pct. Og selv om de fastforrentede lån også har været med på rutsjeturen ned ad rentekurven, er der trods alt stadig forskel på at betale 0,31 pct. for et F1-lån og 2,5 eller tre pct. i rente, som de 30-årige lån ligger i.

Forskellen er dog ikke så stor, som den har været, da stigende gebyrer i form af bidrag og kursskæring på særligt F1-lån de senere år har ædt en stor del af rentebesparelsen.

Lige nu er den månedlige ydelse for et fastforrentet tre pct. lån på én mio. kr. med afdrag 3.875 kr. – altså kun godt 540 kr. højere end ydelsen på et F1-lån – men en væsentlig mindre del af ydelsen går til at betale af på selve gælden. Har man afdragsfrihed, koster tre pct.-lånet til gengæld 2.322 kr. om måneden, mens F1-lånet koster 848 kr.

De billigste lån på markedet lige nu er de såkaldte »kort-lån«, der løber i tre år og får ny rente hver sjette måned. Ydelsen på Nykredits F-kort er 619 kr. uden afdrag og 3.271 kr. med.

Privatøkonom Brian Herrup Friis Rasmussen, Arbejdernes Landsbank, undrer sig derfor over, hvorfor så mange boligejere fortsat sværger til F1.

»Har man stadig hang til variabel rente og lever fint med den risiko, det nu engang indebærer, så har F-kort lånet fordele, som F1-lånet ikke har. Man får stadig lige nu og her en lav rente, men til gengæld er både kursskæring og bidragssats lavere. Det er nu også muligt at få negativ rente på F-kort, hvis den situation opstår i fremtiden,« skriver han i en kommentar.

Hører man til dem, der stædigt har holdt fast i det populære F1-lån, er der dog god grund til at gnide sig i hænderne. Ifølge beregninger fra Realkreditrådet har boligejere med F1-lån sparet omkring 60 mia. kr. i renteudgifter i perioden 2009-2014 sammenlignet med boligejere med fastforrentede lån. Det svarer til 185.000 kr. for en gennemsnitlig F1-låner.

I Realkredit Danmark lyder anbefalingen til kunderne, at de skal overveje at binde renten for en længere periode via eksempelvis F3 eller F5.

»Vi ser det som en billig forsikring mod fremtidige rentestigninger. Der er i sagens natur ingen garanti for, at forsikringen tjener sig hjem i kroner og øre. Men den giver under alle omstændigheder en nytteværdi i hverdagen for mange låntagere i form af mere tryghed omkring den private økonomi,« siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

RD kører først næste rentetilpasningsauktion i november, men cheføkonomen forventer ikke de store rentebevægelser.

»Vi regner med fleksrenter omtrent som dagens niveauer. Men der er som altid usikkerhed tilknyttet disse vurderinger, hvilket vi tydeligt har fået illustreret med renteudviklingen over de seneste uger,« siger han.

I Nordea Kredit afholdes næste auktion i slutningen af august.

»Vi forventer, at F1-renten vil lande i omegnen af 0,1 pct., F3-renten i omegnen af 0,3 pct. og F5-renten i omegnen af 0,6 pct. Får vi ret i vores prognose, vil det være lidt højere renter, end dem der blev fastsat ved auktionen 1. april, men i en historisk betragtning vil der stadig være tale om meget lave renter,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.