Så meget Skagen-sommerhus får du for tre millioner

Sommerhusene i Gammel Skagen går i arv og er totalt uopdrivelige. Men der findes alternativer. På grænsen til Gammel Skagen viser ejendomsmægler Anders Nygaard rundt i et tre-etagers sommerhus til 2,8 millioner, som står i skærende kontrast til byens gamle, gule huse.