Så meget koster et boligkøb

Når danskerne køber en ny bolig, så spenderer de tusindvis af yderligere kroner på nyt køkken, maling, møbler eller planter.

Der skal lægge et anseeligt beløb oveni i prisen for at finde frem til de samlede omkostninger ved en bolighandel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Uffe Weng

Nybolig har gennem en rundspørge blandt boligkøbere fundet ud af, hvor meget danskerne bruger efterfølgende på at gøre den nye bolig i stand eller ændre den.

Analysen viser, at hver gang en dansker køber en ny bolig, investeres der gennemsnitligt 138.000 kroner yderligere til forbedring og indretning af boligen - uanset om det er en ejerlejlighed, andelsbolig, villa eller et rækkehus.

"Det er penge, der f.eks. lægges hos håndværkere, i byggemarkeder, hos køkken- og møbelproducenter med flere. Og disse investeringer i boligen afleder et videre forbrug hos producenter og håndværkere og holder dermed hjulene i gang," siger kommunikationschef Eva Nørgaard Petersen fra Nybolig.

Oven i de 138.000 kroner, som malerne, køkkensælgerne og møbelbutikkerne går glip af, så går staten glip af tinglysningsafgift, ligesom aktørerne omkring bolighandler som advokater, byggesagkyndige og mæglere skal have deres betaling.

Det bringer det samlede beløb, som en boligkøber spenderer ud over prisen på boligen, op på 211.000 kroner til blandt andet tinglysningsafgift, ejerskifteforsikring, tilstandsrapport og energimærkning samt salærer til advokat og ejendomsmægler.

Med de nuværende rekordlave antal bolighandler kommer den samlede, mistede omsætning for samfundet og indtægt til staten op på i alt 5 milliarder kroner årligt - det samme som frigivelsen af SP-bidraget forventes at sende ud i samfundet til forbrug.

På de rene indkøb af håndværkere og materialer til at sætte sit eget præg på den nye bolig går den danske samfundsøkonomi i øjeblikket glip af omsætning på 3,5 milliarder kroner, fordi omsætningen på boligmarkedet er rekordlav.

Det svarer til 138.000 kroner per bolighandel, og i 2008 var bolighandlen rekordlav. Fra 1998 til 2007 blev der gennemsnitligt solgt 83.395 boliger om året, mens salget for 2008 samlet bliver på ca. 58.000.

Det svarer til godt 25.000 færre boliger i forhold til et typisk år. Herved falder investeringerne i renovering og udstyr til nykøbte boliger samlet med over 3,5 milliarder kroner i forhold til et normalt år. Og der er ikke udsigt til, at det vender markant i år.

"Med et salg i de første måneder af 2009, der ligger under den tilsvarende periode for 2008, så skal salget for resten af året stige betydeligt, hvis ikke det skal få en endnu større betydning for samfundsøkonomien i år, siger Eva Nørgaard Petersen.

Den manglende omsætning svarer til en kvart procent af det samlede bruttonationalprodukt for landet. Men cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen påpeger, at de 3,5 milliarder kroner også kan ses i forhold til, at regeringen regner med, at der kommer 5 milliarder kroner ud af at sætte SP-opsparingerne fri.

"Der er masser af afledte effekter af den lave omsætning på boligmarkedet. Det offentlige får heller ikke så stort et provenu fra tinglysning, og boligejerne har oplevet et formuetab, der påvirker deres adfærd. Men vi kommer nok aldrig tilbage til det niveau for udskiftning af køkkener, som vi har se i de forløbne år, der sammenlignes med," siger Jes Asmussen.

Analysen medregner afledt forbrug inden for en 12 måneders periode efter overtagelsen.

Analysen baserer sig på handelstal fra Danmarks Statistik og en rundspørge foretaget blandt et repræsentativt udsnit af købere af boliger handlet mellem 1. januar 2008 og 31. august 2008. I alt 603 købere har svaret på spørgsmål om, hvilke afledte udgifter, de har haft eller forventer at have inden for 12 måneder efter købet.