Så meget koster Danmarks dyreste lejlighed

Flødeskums-postnumrene nord for København må se sig slået på listen over de dyreste boliger.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et endnu ufærdigt lejligheds-projekt på Frederiksberg skubber samtlige ultradyre ejerlejligheds-udbud i Hellerup ned ad listen og indtager nu en førsteplads med en udbudspris på 18,5 mio. kr. Det skriver Boliga.dk.



Boligen, der står færdig den 1. maj, er sat til salg via ejendomsmægleren Häggmark og byder blandt andet på 333 boligkvadratmeter og to tagterrasser på i alt 128 kvadratmeter, ligesom der er elevator direkte ind i lejligheden, fem altaner, tre badeværelser, mulighed for mad-elevatorskakt mellem etagerne og udendørs spa.

Hellerup dominerer toppen

Inden for de seneste syv år, eller så længe som Boliga har overvåget boligmarkedet, har der kun været 13 lejligheder med en højere udbudspris end den nuværende nummer ét, og det er især luksuslejlighederne i Tuborg Havnepark og Tuborg Sundpark i Hellerup, der har fyldt godt ud i toppen af listen.


Således har syv ud af de 13 lejligheder været udbudt i området, og de hvide ejendomme lige ud til Øresund husede således også det dyreste udbud, der er registreret på det danske marked for lejligheder.

Det var en 216 kvadratmeter stor penthousebolig i Tuborg Havnepark, som blev taget af markedet i 2011 uden at være blevet solgt.

Ejerne har måske skævet til salget af en lejlighed et par husnumre længere henne, der blev handlet i august 2008 - lige før finanskrisen brød ud i lys lue - for 24.650.000 kroner 

Køberen var den diskrete rigmand og stifter af shipping-selskabet Clipper Group, Torben G. Jensen.

Det er en knap så diskret millionær, der stod for det dyreste lejlighedskøb i 2013, som blev foretaget på Vesterbro i København af fodboldspilleren Nicklas Bendtner. Han fik forhandlet 1,8 mio. kr. af prisen for den 339 kvadratmeter store luksuslejlighed, og endte med at betale 13,2 mio. kr. for herligheden.

Se billederne af Danmarks dyreste lejlighed her