Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det vakte stor opstandelse, da Nykredit-koncernen, som også ejer Totalkredit, i februar varslede stigende bidragssatser, som er de gebyrer, realkreditselskaberne opkræver for at administrere boligejernes lån. For at gyde olie på vandene over for de oprørte boligejere har hovedparten af bankerne i Totalkredit-samarbejdet derfor valgt at sløjfe gebyret for at omlægge lån i 2016, skriver Finans.dk.
Og det kan mærkes på indtjeningen. Ifølge Finans.dk, som har talt med tre af bankerne i samarbejdet, løber den samlede regning til alle bankerne i form af mistede gebyrindtægter i runde tal op i 375 millioner kroner.
Sydbank har eksempelvis oplevet et fald i basisindtjeningen på 158 mio. kr. i årets første ni måneder. En pæn del af tilbagegangen skyldes muligheden for gratis lånekonvertering i år, forklarer adm. direktør Karen Frøsig til Finans.dk.
»Først på året i år havde vi det, som gik under navnet bidragssagen, hvor Nykredit og Totalkredit forhøjede bidragssatserne. I den forbindelse gav vi tilsagn til vores kunder om, at de gratis kunne konvertere i indeværende år, hvis de blev ramt. På den front har vi arbejdet gratis hele året,« siger direktøren, som forventer, at det samlet vil komme til at koste banken mellem 40-50 millioner kroner i mistede gebyrindtægter.