Så er der monopoltilstande på bredbåndsmarkedet - igen

Den frie konkurrence på bredbåndsmarkedet er i mange nybyggerier de facto sat ud af spil. Flere steder er det helt slut med kobberkabler, og så er det så som så med det frie valg.

Med TDCs eneret til kobberkabler til bredbånd er den frie konkurrence i nybyggerier sat ud af kraft. I dette konkrete tilfælde lyder ekstraregningen på 60.000 kr. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Læs mere
Fold sammen

Jeg spruttede måske en anelse mere end nødvendigt over for den stakkels Telenor-tekniker i telefonen. »60.000 kroner?!?.«

Teknikeren havde jo bare fået den lidet misundelsesværdige opgave at overbringe mig beskeden om, hvad det ville koste at etablere mit arbejdsgiverbetalte bredbånd i mit nybyggede rækkehus.

»Monopoldagene er tilbage,« brølede jeg i røret, velvidende at det egentlig ikke var Telenor, der var synderen.

Jeg har flyttet en del gange i mit liv, men det er første gang, at flytningen af mit internet ville komme til at koste mig en formue.

Jeg er rykket til et hypermoderne byggeri på Amager. Bygherren har naturligvis sikret sig, at der er et fiberkabel direkte ind i boligen. Respekt for den beslutning. Men som reglerne ser ud på bredbåndsmarkedet, kan den også vise sig at blive dyr.

Historien begynder for snart en måned siden, da jeg påbegyndte flytningen af mit ADSL-bredbånd. Mit bredbåndsabonnement er arbejdsgiverbetalt. Berlingske har i forbindelse med den slags ydelser en storkundeaftale med Telenor.

Allerede efter det første opkald til Telenors teknikere gik det op for mig, at processen ikke ville blive let. Den ildevarslende besked: »Din nye adresse eksisterer ikke i vores systemer.«

Efter et par uger fik jeg dommen. »Der er intet kobberkabel gravet ned til din bolig.«

Men hvorfor fare i flint over, at min bolig ikke er beriget med en oldnordisk teknologi? Svaret er såmænd ikke teknologisk, men principielt: Kun hvis der er kobberkabler gravet ned til boligen, råder de frie markedskræfter tilsyneladende. Telenor har eksempelvis ikke adgang til at levere internet via mit fiberkabel. Fiberleverandøren Waoo kan heller ikke.

Det paradoksale i hele historien er, at leverandøren af fibernetværket i min bolig er TDC. Der er altså tale om selvsamme TDC, der i årevis har plæderet for, at kobberteknologien var fremragende til at levere bredbånd.

På månedsbasis vil det blive relativt dyrt for mig ikke at stå frit. En internetforbindelse fra TDC Fiber vil koste mig 399 kr. om måneden. Hvis jeg havde haft kobber-forbindelse, ville jeg ifølge bredbånd.dk kunne få en hæderlig ADSL-forbindelse til 189 kr. om måneden.

Djævlens advokat vil indvende, at jeg blot kan vælge bredbånd fra TV-udbyderen YouSee. Men YouSee er også et TDC-selskab og dermed i mine øjne ikke et reelt alternativ.

En anden metode, og den som jeg benytter lige nu, er mobilt bredbånd. Ulempen er dog, at der er sat et loft over vores dataforbrug. Og i mit hjem sluger både børn og voksne streamet HD-TV som slik.

Lige nu håber jeg, at den mobile løsning holder. Men ellers må jeg jo også krybe til truget og betale overpriser. Og måske kan jeg også sætte min lid til, at myndighederne får øjnene op for det nye bredbåndsmonopol?