Så dyre er investeringsforeningerne

Danskerne betaler tre milliarder kroner i årlige omkostninger i investeringsforeningerne. Oven i det kommer omkostninger for at foretage selve investeringen. Omkostningerne er en jungle at finde rundt i.

Det er lidt af en jungle at gennemskue omkostningerne i investeringsforeninger. Foto: Brian Bergman Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Betal lidt over 300 kroner i omkostninger det første år for hver gang, du investerer 10.000 kroner i en investeringsforening. De private investorer betaler hvert år milliarder af kroner i samlede omkostninger for at sætte deres penge i investeringsforeningerne. Og de mange omkostninger er en stor jungle, som det er uhyre svært at finde rundt i for den enkelte. Det drejer sig nemlig både om løbende omkostninger, der betales hvert år, og de omkostningerne man betaler for at foretage selve investeringen.

Omkostningerne er en del højere, hvis man går efter foreninger baseret på aktier i stedet for obligationer. Men mellem de enkelte aktie- og obligationsafdelinger er der også meget stor forskel på omkostningerne.

Det viser nye beregninger, som analyse-firmaet Morningstar har lavet for Berlingske Business. Resultaterne viser, at de årlige omkostninger for en stor dels vedkommende udgøres af den stærkt omdiskuterede markedsførings- eller formidlingsprovision.

Men investeringsforeningerne tager sig ikke kun betalt en gang om året. I det øjeblik, man køber investeringsforeningsbeviserne, skal der afleveres en pose penge i gebyr. Det drejer sig blandt andet om tegningsprovisionen. Samlet set betyder det, at private i gennemsnit betaler en årlig omkostning på 1,47 procent i aktieafdelingerne. Oven i i det kommer så 1,64 procent i gennemsnit i gebyrer for at foretage investeringen. De forskellige obligationsafdelinger er en anelse billigere.

Se grafik: Sådan er omkostningerne i investeringsforeningerne

Siden nytår har bankerne og investeringsforeningerne skullet fortælle om omkostningerne, men både Dansk Aktionærforening, økonomisk rådgiver Kim Valentin og Forbrugerrådet mener alligevel, at de mange omkostninger er dybt problematiske.

»Hvorfor skal omkostningerne hedde mange forskellige ting? Det gør det meget svært at finde rundt i, og det virker som om, at det er et ønske fra selskabernes side, at de på den måde kan komme til at tage lidt mere for varen, end den er værd. Det var bedre, hvis der bare var en årlig procentsats, der angav omkostningerne i den enkelte fore-ning,« siger Kim Valentin.

Seniorøkonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen, understreger, at investeringsforeningerne naturligt nok skal tjene penge på det arbejde, de laver.

»Problemet er, at det er meget svært for de private at finde ud af, hvad de betaler for. Det er altid træls at betale for noget, hvis man ikke kan finde ud af, hvad det er, man får,« siger Morten Bruun Pedersen, der fremhæver, at det ikke er optimalt, at aktieforeningerne er dyrere end obligationsforeningerne, fordi det kan få bankernes rådgivning om investeringerne til at hælde for meget mod aktierne, selv om det måske ikke er optimalt for den enkelte investor.

Regeringen kulegraver

Morningstar har for nylig beregnet, at danskerne alene som løbende omkostninger betaler lidt over tre milliarder kroner om året. Hvor store omkostningerne er ved at købe investeringsforeningsbeviserne kan være svært at sætte præcise tal på, fremhæver Morningstar.

De mange gebyrer fik for nylig den nye vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) til at melde ud, at han vil kulegrave området. Specielt med henblik på gebyret for formidlingen. Det er en årlig betaling til bankerne for en rådgivning, som investorerne ikke bruger, og det er meget ejendommeligt, mener ministeren. Det er Dansk Aktionærforening enig i.

»Omkostningen kan ikke vælges til eller fra. Men det sælgende pengeinstitut er sikker på gevinst hver gang. Det er den absolut store hurdle. Vi får ørerne tudet fulde om, at de danske investeringsforeninger er bedre end de udenlandske, men det er jo ikke det, det handler om,« siger bestyrelsesmedlem i Dansk Aktionærforening, Anna Marie Schou Ringive.

»Det forkerte er, at investor betaler for en ydelse hvert år, som investor ikke har bedt om og måske ikke behøver,« siger Anna Marie Schou Ringive.

I Investeringsforeningsrådet afviser man kritikken af omkostningerne og mener, at det er forfejlet at kalde formidlingsprovisionen for betaling for rådgivning.

»Investeringsforeningen betaler banker-ne for distribution i stedet for selv at ansætte folk til at betjene kunderne. Når kunden overvejer at købe, får han oplyst én omkostning nemlig den samlede pris, og han får at vide hvad banken får for sit salgsarbejde,« siger direktør i Investeringsforeningsrådet Jens Jørgen Holm og påpeger, at man på rådets hjemmeside kan sammenligne omkostninger i investeringsforeningerne.