Rig onkel i udlandet: Hvordan arver mine nevøer?

Brevkassen går med livrem og seler i dette svar og opfordrer spørgeren til at gøre det samme.

Foto: © Edgar Su / Reuters

§ Jeg er bosiddende i Singapore og har efterhånden opbygget en fornuftig ­formue. Jeg har ingen livsarvinger, så i tilfælde af min død vil jeg mene, at det hele vil gå til min far, da min mor gik bort for en del år tilbage. Da han selv er formuende, vil jeg hellere lade andre arve mig, bl.a. mine nevøer. Jeg har tidligere hørt skrækhistorier om, hvor vanskeligt det kan være at behandle et bo for en udlandsdansker uden testamente. Som en ekstra lille krølle på min situation, så er mine nevøer bosiddende i Irland. Hvor skal jeg oprette et testamente?

Med venlig hilsen J.

SVAR! Det er et af den type spørgsmål, hvor vi i en brevkasse først og fremmest må opfordre til at gå med både livrem og seler. Altså hellere lave en handling for meget end en for lidt.

Der er nemlig ret stor forskel på, hvordan arvereglerne er rundt om i verden. Den absolutte hovedregel er, at dødsboet skiftes i det land, hvor afdøde havde bopæl i mere fast forstand ved sin død. Arvereglerne er som udgangspunkt dem, som er gældende i det pågældende land.

I Danmark opererer vi med de danske ­arveregler for personer, hvis bo skiftes i ­Danmark. I mange andre lande gælder ­nationalitetsprincippet, hvilket betyder, at det er statsborgerskabet, der regulerer de materielle arveregler.

Det gode råd til danskere bosiddende i udlandet er derfor at ofre de nødvendige ­omkostninger på at undersøge, hvordan de konkrete regler er i netop det land, hvor man bor.

Det vil sandsynligvis være klogt at oprette et testamente i det pågældende land. ­Supplerende vil det ofte være fornuftigt også at oprette et testamente i Danmark, hvor man præciserer sine ønsker. Det gælder især i de ­situationer, hvor det er nationalitetsprincippet, der gælder i det land, hvor man bor, men også, hvis man har aktiver her i landet, som ikke inddrages i bobehandlingen i bopæls­landet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er forskel i realitetsindholdet i de to testamenter, som man måtte vælge at oprette i de forskellige lande.

Sammenfattende er rådet, at man begynder med at søge oplysning om arvereglerne i det land, hvor man bor, og sikrer sig der.

Med venlig hilsen

Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk