Retssag om tinglysningstab nærmer sig

På fredag tages det næste skridt mod en evt. erstatningssag for de boligejere, der tabte penge på den forsinkede digitale tinglysning.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter tre års ventetid kan tusindvis af utilfredse boligejere, der tabte penge på den forsinkede digitale tinglysning, på fredag se sagen tage det næste skridt. På fredag svarer statens repræsentant i sagen, Kammeradvokaten, på, om sagen kan føres som gruppesøgsmål, eller om de enkelte boligejeres sager skal føres enkeltvis.

Sagen om gruppesøgsmål bliver for boligejerene ført af Danske Boligadvokater, og et gruppesøgsmål vil selvsagt være en stor fordel for boligejerne.

Danske Boligadvokaters formand Jan Schøtt-Petersen beskylder Kammeradvokaten for at trække sagen i langdrag

"Det forhold, at der fortsat sættes spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål synes desværre kun at have til formål, at trække sagen i langdrag til skade for de mange almindelige mennesker, som er blevet ramt på pengepungen af den måde den digitale tinglysning blev indført på, siger han.

Men det afvises blankt af den ansvarlige advokat og partner hos Kammeradvokaten Sune Fugleholm.

"Hverken vi eller Domstolsstyrelsen trækker sagen i langdrag eller trækker den i retning af individuelle søgsmål. Vi har ikke afvist gruppesøgsmål, men det skal i givet fald tilpasses reglerne i retsplejeloven," siger han.

Sune Fugleholm vil ikke kommentere sagen yderligere, og på fredag offentliggøres Kammeradvokatens skriftlige svar, processkrift, på Boligadvokaternes udspil om gruppesøgsmål.

Det er advokat Morten Samuelsson, som er advokat for de tabsramte boligejere, der har samlet sig i gruppen Gruppesøgsmål.nu. Han har allerede gennemgået et udsnit af sagene og har sendt sit processkrift til Østre Landsret.

Men han har også gjort opmærksom på, at en del af de ramte boligejere har svært ved at skaffe den nødvendige dokumentation, fordi de undervejs i den kaotiske indførelse af digital tinglysning i sensommeren 2009 aldrig modtog oplysninger om f.eks. dato for anmeldelse og tinglysning. Morten Samuelsson har derfor opfordret staten til at fremlægge en udskrift med datoer for registrerede anmeldelser og tinglysninger, som berører alle de forhåndstilmeldte, sammen med datoer for registrering af fuldmagter, digitalisering af pantebreve osv.

Et krav for at føre et gruppesøgsmål er, at sagerne skal være ensartede. Derfor kommer den juridiske diskussion formentlig til at dreje sig om de forskellige måder, de ramte boligejere tabte penge på - altså om tabet eller en del af tabet skyldes smøl hos banker, advokater eller i den digitale tinglysning.

Boligejerne i Gruppesøgsmål.nu vil have afgjort, om staten var ansvarlig for de problemer, der ramte den digitale tinglysning.

Den digitale tinglysning skulle ellers gøre processen lettere og ikke mindst hurtigere i forbindelse med bolighandel og lånekonvertering. Men gennem 16 måneder overskred Domstolsstyrelsen behandlingstiden. Og i den periode led en stor gruppe af boligejere et økonomisk tab i forbindelse med køb, salg eller omkonvertering af lån bl.a fordi deres mellemfinansieringer og garantier blev forlængede og dermed dyrere. 

"Sagen er rejst på vegne en meget stor gruppe borgere, der har ensartede ulemper, tab og frustrationer i forbindelse med deres forsøg på at bruge det digitale tinglysningssystem i den periode, som sagen omhandler. Sagens omfang og kompleksitet taler for et gruppesøgsmål," skriver Danske Boligadvokater i en meddelelse.

På fredag vil det vise sig, om Kammeradvokaten er enig, så sagen kan komme for dommerne i Østre Landsret.