Renten bliver under gulvbrædderne

Mandag indleder Nykredit/Totalkredit som det første realkreditinstitut auktionerne over de kommende års fleksrenter. Prognoserne lyder på, at bundrekorden fastholdes et godt stykke tid endnu.

Nykredit Flag og Logo på Under Krystallen på Kalvebod Brygge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Renterne på flekslån bliver i de kommende to uger banket helt ned under gulvbrædderne. Igen.

Det lyder prognoserne fra realkreditinstitutterne samstemmende på forud for de auktioner, der fastsætter renterne på de variabelt forrentede lån fra oktober.

Nykredit/Totalkredit åbner som det første realkreditinstitut ballet med den første auktion mandag, hvor investorer byder på de obligationer, der ligger bag lånene. Og de forventes at være så købsivrige, at renten på F1-lån kommer i minus, så den faktiske rente inklusive omkostninger kommer til at ligge lige omkring nul.

»En prognose på den korte rente afhænger af, hvad ECB og Nationalbanken gør med deres renter. Jeg tror ikke, F1-renten er oppe på én procent om et år. Det går stadig dårligt i Europa, og det er først, når det går markant bedre, at den sættes op. Men den korte rente har nok ramt gulvet,« vurderer cheføkonom Lone Kjærgaard i Arbejdernes Landsbank, der formidler lån fra Totalkredit.

Nordea Kredit forventer en rente på de etårige flekslån det kommende år på 0,25 procent. Men tallene er inklusive en såkaldt kursskæring – et gebyr til realkreditinstituttet – på 0,3 procent, og dermed er den rene rente negativ.

»Renten er faldet lidt hen over sommeren igen. Det er primært vækstbilledet og inflationen i Europa, der spiller en rolle for, hvornår ECB hæver renten igen,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker i Nordea Kredit.

Bundrekord fortsætter

Den hidtidige bundrekord for renten var 0,09 inklusive kursskæring i april i år – og dermed en ren rente på minus 0,21.

Og de lave fleksrenter forventes at fortsætte et stykke tid endnu – også selv om flere forventer, at den danske nationalbank kommer med en selvstændig rentestigning på 0,1 procent i december. Den får dog kun Nationalbankens rente til at nærme sig nul nedefra.

Realkredit Danmark (RD) springer som det eneste realkreditinstitut i denne omgang refinansiering over, så den næste auktion bliver til årsskiftet. Men her forventer RD også en rente i omegnen af nul.

»De korte renter er styret af centralbankerne, og deres renter er meget lave formentlig et stykke tid endnu. De lange renter reagerer mere på de lange udsigter for økonomien, og de bevæger sig mere,« forklarer cheføkonom i RD, Christian Hilligsøe Heinig.

Samtidig med de meget lave fleksrenter faldt renten på de 30-årige realkreditlån også en smule i løbet af den forløbne uge, så anbefalingen angående lån med fast rente fra blandt andre RD skiftede fra treprocentslån til 2,5-procentslån. Dermed er der i historisk sammenhæng ekstremt lave rente på alle typer lån uanset, hvad boligejeren sover bedst om natten med.

For husstande med overskud i budgettet kan 20-årige lån med fast rente også være en løsning, hvis det prioriteres at afbetale hurtigere på gælden, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

»Men boligejere, der ønsker et 20-årigt lån med fast rente, skal have tegnebogen i orden. I forhold til et Kort Rente-lån (baseret på den halvårlige Cita-rente og med rentetilpasning hvert tredje år, red.), der i øjeblikket er det billigste realkreditlån, koster det 1.917 kroner mere om måneden. I forhold til et fastforrentet 30-årigt lån ligger merprisen ved det 20-årige lån på 1.255 kroner,« påpeger hun.

Men hun vurderer også, at mange danskere med fordel kunne afdrage mere eller hurtigere på deres realkreditlån ved hjælp af de rekordstore indestående på bankkonti, der i øjeblikket får stort set nul i rente.

Lige nu taler realkreditinstitutterne varmt for at få boligejere til at vælge de fastforrentede lån, ligesom prisstigninger skal trække flere væk fra især de etårige flekslån. Og det virker.

Væk fra F1

»Omfanget af F1-lån, der skal rentetilpasses her til oktober i Nykredit/Totalkredit, er faldet fra 65 milliarder kroner sidste år til 40 milliarder kroner i år – altså et fald på cirka 40 procent. Rigtigt mange er flyttet til F5-lån, hvor de ganske vist får en lidt højere rente men til gengæld også lavere omkostninger og budgetsikkerhed,« siger Lone Kjærgaard.

Hun benytter dog personligt stadig begge lånetyper med henholdsvis fast og variabel rente.

»Jeg bruger en kombination, men det er ikke noget, jeg vil anbefale til alle. Lånet skal være af en vis størrelse for, at det ikke bliver for omkostningstungt. Der er fornuft i at have begge dele, fordi det går godt for enten den ene eller den anden lånetype,« siger hun.

Oprindeligt brugte cheføkonomen F1-lån i kombination med et fastforrentet 30-årigt lån. Men da gebyrerne begyndte at stige på F1-lånet blev det skiftet ud med et såkaldt F-kort-lån, der er baseret på den halvårlige Cita-rente, men kun refinansieres hvert tredje år.