Rentefesten ruller for fuld styrke

Selv om renten falder og ventes sænket betydeligt i dag, kan der meget vel ventes mere af samme slags forude.  

Den korte rente er tæt på det laveste nogensinde, og den kan endda falde yderligere, mener flere økonomer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox

Det er lige nu muligt at låne én million kroner hos realkreditten for under 2.000 kroner om måneden efter skat. Det gælder med et lån uden afdrag, hvor renten ændres én gang årligt.
Men det bliver endnu billigere fremover. Rentefesten, hvor det bliver billigere og billigere at låne penge, ser nemlig ud til at fortsætte længe endnu.

Flere økonomer venter i hvert fald, at renten på bygge- og boligobligationer falder yderligere, og måske kommer lige så langt ned som i 2004, hvor det var muligt at låne én million kroner for bare 1.500 kroner efter skat om måneden.

»Renterne kan meget vel falde yderligere fremover,« siger Anders Matzen, der er chefanalytiker i storbanken Nordea. Samme vurdering har seniorøkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh.

Årsagen er ikke alene, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Danmarks Nationalbank i dag vil sænke deres renter til det laveste niveau nogensinde.

Det er også muligt, at ECB inden længe starter på at gennemføre, hvad økonomer kalder for »kvantitative lempelser.« Det vil sige, at de ligesom Federal Reserve i USA, og Bank of England i Storbritannien, begynder at købe obligationer op i stort omfang ude i markedet. Det sker for presse de lange markedsrenter ned.

»Sker det i euroområdet, kan det udløse store og hurtige rentefald også herhjemme, så det bliver meget billigere at låne penge,« siger Mikkel Høegh.

Analytiker David Sommer fra Alm. Brand Markets anser det også for en mulighed, at ECB senere på året begynder at opkøbe obligationer i markedet, sådan som også Japan har gjort på det sidste.
Topchefen for ECB, Jean-Claude Trichet, har da også udtalt, at »ikke noget er udelukket på forhånd«. Han har også signaleret, at renten måske kommer ned på bare 0,5 procent, efter at den i dag ventes sænket fra 1,5 til 1,0 procent.

Det helt store spørgsmål er dog, hvordan ECB i givet fald vil købe obligationer op. For der er nemlig ikke ét marked for obligationer i euro-området – men 16 forskellige – eftersom der er 16 medlemmer af euro-klubben. Så ECB skal fastsætte en eller anden fordelingsnøgle for, hvor mange obligationer de vil købe op fra hvert af de 16 euro-lande. Men en sådan fordelingsnøgle kan let udløse stor strid.
»For skal det eksempelvis være landenes økonomiske størrelse eller størrelsen på deres statsgæld, der skal styres efter,« spørger Anders Matzen.

Begynder ECB på at købe statsobligationer op vil de ud over at styre de helt korte renter også forsøge at få magt og kontrol over de lange, der fastsættes på obligationsmarkedet. Det vil i realiteten sige, at det 22 mand store styrelsesråd hos ECB så skal afgøre, hvad der er en passende rente i eksempelvis Irland, Grækenland og Italien, der har meget stor statsgæld, og som er ude i massive økonomiske problemer.

Dermed skal ECB også tage stilling til, om disse lande fører en for ekspansiv økonomisk politik i kampen mod den aktuelle krise og har for store underskud på de offentlige finanser.

Derved bliver finanspolitikken, der fastlægges af folkevalgte politikere, og pengepolitikken, der styres af en uafhængig centralbank, blandet sammen på uheldig vis. Det kan i værste fald sætte hele det aktuelle set up bag euro-samarbejdet under et alvorligt pres.

»En anden mulighed er, at ECB vælger at opkøbe obligationer fra realkreditten i stedet for statsobligationer. Men også det er en svær øvelse, eftersom der ikke er helt ens realkreditobligationer i alle 16 euro-lande.

Endelig kan ECB også vælge at opkøbe virksomhedsobligationer, hvilket er en mulighed,« siger Anders Matzen. Han mener dog, at ECB først på længere sigt måske vil forsøge at købe obligationer op i markedet.

I første omgang er det mest sandsynlige, at ECB, ud over at sænke renten, forlænger de kreditter, som bankerne kan få hos ECB. I dag kan bankerne kun låne penge i tre til seks måneder, men de ønsker denne tidsfrist forlænget til 12 måneder.

»Får bankerne større sikkerhed for, at de har adgang til penge til en lav rente et år, kan også det sende renten ned,« siger Anders Matzen.

Læs også: Er lave renter godt eller skidt?