Rentefest kan ende med tømmermænd

Der frådses i rekordbillige realkreditlån, men når renten stiger bare til samme niveau som i 2009, koster det adskillige tusinde kroner om måneden.

Ejendomsmægler Mogens Steffensen fremviser et hus i Dragør til 22-årige Camilla Rosenkrands og kæresten Kim Christoffersen - de har regnet grundigt på risikoen for stigende renter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Renten på flekslån er lige nu så lav, at man kan placere de lånte penge på en konto i banken og få en højere rente. Det har danskerne opdaget, og flekslånene breder sig ud over landet som vand under en stormflod. Men der kan vente en grim overraskelse, for renten kan stort set kun stige fra det nuværende niveau, og det er danskerne ikke opmærksomme på, lyder det samstemmende fra tre uafhængige rådgivere i privatøkonomi.

»Nej, folk er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på det. Der mangler i udpræget grad en historisk bevidsthed om, at flekslån ikke altid ligger nede omkring to procent,« siger specialist i realkreditlån, Poul Stubkjær, Realråd,

Han oplever, at mange kunder ikke tror på ham, når han gør opmærksom på, at renten vil stige.

»Mange vil ligefrem diskutere med mig, når jeg siger, at renten har ligget omkring fem procent for nylig. Jeg er nødt til at finde data frem for at overbevise dem,« siger han.

Administrerende direktør Kim Valentin fra rådgivningsvirksomheden Finanshuset i Fredensborg kæmper også mod uvidenhed.

»Mange har den holdning, at de kan nå at reagere på det, hvis renten stiger, i stedet for at sætte sig ordentligt ind i deres rentefølsomhed. De tager et år ad gangen og tror, at de kan nå at flytte deres lån, når renten stiger. Men den faste rente er jo altid højere, så sikkerheden koster noget, og det er svært at tage beslutningen om at flytte på det rigtige tidspunkt,« siger han.

Hvis renten stiger til samme niveau, som den lå på i 2009, vil det koste boligejere i de mest rentefølsomme kommuner op til godt 10.000 kroner i rådighedsbeløb om måneden, viser beregninger, som Nykredit har lavet for Berlingske. Der er regnet på en familie på fire i eget hus og med to børn i daginstitution. Og der er brugt gennemsnitstal for de enkelte kommuner.

På landsplan vil der mangle knap 3.000 kroner i rådighedsbeløb. Men så er hele boliglånet også optaget som afdragsfrie lån med årlig rentetilpasning. Med afdrag trækker en rentestigning til 2009-niveau knap 1.500 kroner ud af budgettet om måneden på landsplan.

Renteniveauet er en undtagelse

Cheføkonom John Madsen fra Nykredit påpeger, at den største effekt naturligvis rammer kommuner med de største realkreditlån.

»Men renterne er på et ekstremt lavt niveau, og boligejerne må vide, at det er en undtagelse,« siger han.

Samlet set har danskernes risiko på stigende renter aldrig været højere, blandt andet fordi de mest risikable lån bliver mere og mere populære.

Afdragsfrie lån udgjorde ved udgangen af tredje kvartal i år 55,3 procent af de samlede lån - knap to procent mere end sidste år. Og variabelt forrentede lån med afdragsfrihed udgjorde 44,1 procent - også to procent mere end sidste år, viser tal fra Realkreditrådet.

Men John Madsen vurderer, at de danske boligejere er rimeligt polstrede mod rentestigninger.

»Der er en robusthed blandt boligejerne, så de kan modstå op mod to procent i rentestigning uden at få problemer,« siger han og peger blandt andet på, at der stadig er friværdi i de danske boliger svarende til gennemsnitligt 550.000 kroner - hvilket dog er 420.000 kroner mindre, end da friværdierne var størst.

John Madsen vurderer også, at mange boligejere med flekslån bruger besparelsen til at betale af på dyrere gæld - for eksempel i banken.

Men det er bestemt ikke alle med flekslån, der opfører sig så fornuftigt, oplever rådgiver Rune Wagenitz Sørensen, Miranova.

»Nogle betaler måske af på et dyrere banklån, men når fleksrenten falder yderligere, som den gør i øjeblikket, tror jeg ikke, at den ekstra rentebesparelse går ind til yderligere betaling på banklånet,« siger han.

Han vurderer som sine kolleger heller ikke, at danskernes privatøkonomi generelt er forberedt på en rentestigning. Og realkreditspecialisten Poul Stubkjær mener ligefrem, at der er tale om et problem med bankernes kreditvurdering, som tager udgangspunkt i et fastforrentet 30-årigt lån, der lige nu er på fire procent.

»Folk bliver i øjeblikket godkendt til en rente på fire procent, men den kan hurtigt blive overhalet af fleksrenten. Og så er du over det niveau, som du bliver godkendt til. Det er et problem i systemet, som bliver rigtig udtalt, når den lange rente er så lav som i øjeblikket,« siger Poul Stubkjær.

Han opfordrer folk til at tænke over baggrunden for forskellen på fast og variabel rente.

»Der sidder ikke nogle mennesker derude og giver dig et billigt lån, fordi de er flinke. Nej, de gør det, fordi du påtager dig hele risikoen. På fastforrentede lån tager långiver hele risikoen,« siger han.

Se beregningerne: Så meget falder rådighedsbeløbet, hvis renten stiger til 2009-niveau



INFOshop: Guide: Få styr på dit boliglån