Regeringen vil sætte en prop i håndværkerfradraget

Som et led i regeringens bud på en ny skattereform, der bliver præsenteret i næste uge, skal støtten fremover hovedsagelig gå til de praktiske gøremål i hjemmet. Og så bliver skattefradraget hævet fra de nuværende 27,6 til op mod 40 procent af regningens størrelse.

Foto: Anne Bæk.
Læs mere
Fold sammen

Har du planer om at installere solceller eller skifte vinduer i privaten, så bør du måske tænke dig om en ekstra gang. I hvert fald hvis du har budgetteret med et statsligt skattefradrag. Ifølge Politikens oplysninger vil regeringen sætte en prop i det populære håndværkerfradrag og i stedet indføre et nyt servicefradrag, målrettet alle former for hushjælp; fra rengøring og græsslåning til børnepasning og tøjvask.

Det skriver Politiken fredag.

I dag er det både muligt at fradrage udgifter til hushjælp og håndværksydelser. Men som et led i regeringens bud på en ny skattereform, der bliver præsenteret i næste uge, skal støtten fremover hovedsagelig gå til de praktiske gøremål i hjemmet. Og så bliver skattefradraget hævet fra de nuværende 27,6 til op mod 40 procent af regningens størrelse.

Den model kan være med til at rydde op i det sorte arbejde, der præger rengøringsbranchen, mener flere økonomer, som kalder regeringens plan fornuftig.

»Og så vil det være rigtig godt for samfundsøkonomien, hvis vi borgere lader være med selv at pudse vinduer og gøre rent og overlader den slags arbejdsopgaver til lønnede fagfolk. Så kan vi passende bruge tiden på at være mere til stede og mere produktive på vores egne arbejdspladser«, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen til Politiken.

Et fuldt stop for det rene håndværkerfradrag giver også god mening i en tid, hvor der er masser af arbejde i branchen, mener Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter: »Vi taler jo om en håndværkerordning, som netop blev skabt for at hjælpe en byggebranche i krise. Det vil jo virke lidt underligt, at man fastholder en støtteordning på et tidspunkt, hvor der er en meget lav ledighed blandt danske håndværkere«, siger han til Politiken.

Økonomerne er overbeviste om, at den nye ordning også kan være med til at trække flere danskere ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Det viser erfaringer fra Sverige, hvor boligjobordningen indtil for nylig lignede den danske til forveksling. Men netop ved at målrette ordningen mod serviceydelser i hjemmet er det lykkedes svenskerne at få flere i arbejde.