Regeringen strammer grebet om risikable lån

Nu skal det være strafbart at give flekslån og afdragsfrihed, hvis kunderne ikke kan betale et gammeldags realkreditlån.

Foto: Bax Lindhardt
Det er tilsyneladende ikke længere nok, at realkreditinstitutterne har en god skik-regel at følge, når de udsteder lån. Nu bliver der også lovgivet med mulighed for at udstede en bøde for overtrædelser. Fra 1. maj bliver det ophævet til lov, at realkreditinstitutter kun må lade kunderne bruge flekslån eller afdragsfrihed, hvis de er i stand til at betale et tilsvarende fastforrentet lån med afdrag.

"Regeringen ønsker at sikre fuld klarhed om, at boligkøbere, hvis økonomi ikke er tilstrækkeligt velfunderet, ikke skal have for risikable lån. Derfor vil regeringen lovfæste god skik-reglerne, der sikrer, at penge- og realkreditinstitutter kun tilbyder realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til kunder, som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag," siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i et skriftligt svar til Berlingske.

Dermed får Berlingske ikke svar på, om årsagen til lovgivningen er, at god skik-regler ikke er blevet overholdt. Men Morten Bruun Pedersen, økonom i Forbrugerrådet, er ikke i tvivl.

Kreditvurdering slækket
"Noget tyder på, at reglerne ikke er overholdt. Der har været hård konkurrence om kunderne, og over halvdelen har afdragsfri lån. Det tyder på, at kreditvurderingen er slækket,« siger han.

"Morten Bruun Pedersen påpeger, at en lov har større retsvirkning og dermed større slagkraft end en god skik-regel.
 Ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergmann har Nordea Kredit hele tiden fulgt god skik-reglerne.
"Man lovgiver vel for at få princippet statueret i lovgivningen, så man under en højkonjunktur er helt enige om, at man følger den praksis – også selv om det går hedt til," siger hun.
Men blandt andet i Nordea Kredit bruges der en individuel vurdering af rådighedsbeløbet, når der skal bevilges et lån, og ikke konkrete krav. Og dermed kan der alligevel komme vidt forskellige resultater ud af kredit-vurderinger i forskellige institutter.
"Nogle har brug for 18.000 kroner og andre 13.000 i rådighedsbeløb. Det er op til den enkelte rådgivers vurdering. Men hvis man ønsker at låne på baggrund af det lave beløb, må man påvise, at man også kan leve for det – især hvis man tidligere har haft et højere forbrug. Vi kigger meget på kundens historik," siger hun.

Passende vurdering
Ifølge Morten Bruun Pedersen skal der også være plads til forskelle blandt institutterne, og han mener, at den kommende lov er en passende dosering af kontrol.
 
"Selvfølgelig kan der fires på rådighedsbeløb og på, hvordan det beregnes. I nogle perioder bliver det sat højt og i andre lavt. Men der kan nok ikke lovgives strammere. Vi sigter bare efter en god kreditvurdering, så dem, der får lånene, også kan betale dem tilbage," siger han.

På det seneste er det åbenbart også blevet et mål for realkreditsektoren. Efter den brølende højkonjunktur og den efterfølgende nedtur er realkreditinstitutterne selv begyndt at bremse den risiko, som kunderne påtager sig – også fordi kapitalkrav klemmer dem fra den anden side i forhold til den risiko, kunderne påtager sig selv og realkreditinstituttet.

Løsningerne rækker fra højere priser på risikable lånetyper til Nykredit/Totalkredits såkaldte tolagsbelåning, som blandt andet ikke tillader afdragsfrihed på mere end 60 procent af lånet.