Realkreditten sætter milliarder af til SDO

Faldet i boligpriserne tvinger landets realkreditinstitutter til at sætte milliarder af kroner ekstra af, fordi de har lånt for meget ud i forhold til pantets værdi. De gamle institutter ærgrer sig over, at det nu skal være nødvendigt.

De nye SDO-regler sætter realkreditten under pres, når boligpriserne falder, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Claus Bjørn Larsen

Realkreditinstitutterne sætter milliarder af kroner ekstra af takket være låneloftet i de nye SDO-regler. Loftet betyder, at realkreditinstituttet selv skal »fylde op« med ekstra sikkerhed, hvis lånet til en bolig kommer over 80 procent af boligens værdi, fordi ejendomspriserne falder. Det er præcis det, der sker i øjeblikket.

»Det giver os det problem, at det gør tingene dyrere og mere besværlige til ingen verdens nytte. Det danske realkreditsystem hængte godt sammen, men så kom det her EU-direktiv med SDO-regler, som vi blev nødt til at efterleve,« siger koncerndirektør i Nykredit, Søren Holm.

Hos Nykredit og Totalkredit havde syv procent af kunderne ved årsskiftet et realkreditlån, der oversteg 80 procent af deres boligs værdi.

Nykredit har derfor afsat ekstra 15 milliarder kroner som sikkerhed, hvor halv­delen er lovkrav og den anden halvdel en stødpude, fordi koncernen forudser, at kapitalkravet vil stige yderligere. Det giver ifølge Søren Holm en årlig ekstraudgift på små 150 millioner kroner.

Sættes under pres

Heller ikke BRFkredit er begejstret for de nye regler. Det forholdsvis lille realkreditinstitut har hentet to milliarder kroner i markedet til at dække sine lån over 80 procent af. Hertil kommer et ukendt beløb, som BRFkredit har reserveret til ekstra sikkerhed fra sin egen opsparing.

»Det er lidt paradoksalt, at der i den nuværende krise­situation med faldende ejendomspriser er krav om, at realkreditinstitutterne skal supplere op med ekstra kapital. Dels er det ganske svært at skaffe kapital, og dels er det prismæssigt så dyrt, at det reducerer institutternes indtjeningsevne, hvilket i en situation med udsigt til stigende tab vil sætte os under yderligere pres,« siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund.

Hun tilføjer, at kun meget få af de mest gældsatte kunder ender med at give tab.

Nykredit, Totalkredit og BRFkredit er koncerner, som i modsætning til de bankejede realkreditinstitutter primært er fokuseret på realkreditten. De har levet godt i mange år på det traditionelle realkreditsystem, og har fra begyndelsen kæmpet mod SDO-reglerne.

Det samme gør sig ikke gældende for Realkredit Danmark og Nordea Kredit, der er ejet af henholdsvis Danske Bank og Nordea, og af den vej kan drage fordel af de nye regler. De to institutter har dog også deres at slås med i disse tider.

»Vi kan bekræfte, at andelen af lån, som overstiger loftet på 80 procent, er stigende. Det er naturligt i et marked, hvor huspriserne falder,« siger pressechef hos Nordea, Claus Christensen.

Nordea vil ikke afsløre, hvor mange milliarder der er sat af som ekstra sikkerhed. Det samme gælder Realkredit Danmark, som dog henviser til sin tavshedsperiode forud for regnskabet, som offentliggøres i dag.

I princippet kan realkreditinstitutterne tage statslån fra bankpakke II og placere pengene i for eksempel statsobligationer.

Dermed får de den ekstra sikkerhed, som SDO-loven kræver, uden at skulle ud på markedet og hente pengene. Metoden er tilladt, men vil næppe vække glæde hos regeringen, da hele formålet med pakken var at få pengene videre ud i samfundet, og ikke at de skulle ligge døde hen.

Bankpakke II indeholder for 25 milliarder kroner statslån til realkeditinstitutterne. Foreløbig er det kun Realkredit Danmark, der har søgt om at låne to milliarder kroner fra puljen. De øvrige realkreditinstitutter oplyser alle, at de stadig overvejer pakken.