Realkreditlån strammes: Det betyder det for dig

I dag bebudede Finanstilsynet en række ændringer af realkreditselskabernes udlån. Resultatet bliver, at det er slut med de voldsomme udsving i boligpriserne, som før og efter finanskrisen ramte Danmark.

ARKIVFOTO. Fejl i ejendomsvurderinger og aggressive metoder overfor forretningsmanden Jesper 'Kasi' Nielsen.De senere års skandalesager i Skat gavner ikke danskernes tiltro til organisationen. Både borgere og virksomheders tillid til Skat er i hvert fald faldet mellem 2011 og 2013, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Skat. Det skriver DR Nyheder mandag. (ase Ritzau historie 080700) -Arkiv- SE RB PLUS Ny minister havner i opgør om boligskat BV.: ARKIVFOTO 2013 ag boliger på Frederiksberg- - Se RB 20/12 2013 11.27. Som aftalt mellem regeringen og VK får boligejerne nu nedsat deres ejendomsvurderinger med 2, 5 procent. (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanstilsynet har i dag offentliggjort et nyt redskab til at holde styr på danskernes realkreditlån.

Som boligejer bliver effekten, at du bliver skånet for de værste prisfald, men må samtidig vinke farvel til de voldsomme prisstigninger, de danske boligejere har oplevet i løbet af 00'erne. 

Den såkaldte tilsynsdiamant, som skal regulere realkreditselskabernes udlån, lægger nu nogle formelle rammer om belåning af boliger, og mens effekten menes at være begræset på kort sigt, så kan det på længere sigt betyde, at der ikke længere så let kan scores skattefrie gevinster ved salg af boliger på det rigtige tidspunkt, som da boligpriserne op til 2006 og 2007 blev nærmest tredoblet på ti år.

»Vi skal et nøk ned ad risikoskalaen,« siger Finanstilsynets adm. direktør Ulrik Nødgaard.

an medgiver, at tilsynets indgreb vil skære de højeste toppe af prisudviklingen på ejerboliger, og Realkreditrådets direktør Ane Arnth Jensen er enig.

»Selvfølgelig har det en pris. Men jeg tror, den vil være lille og begrænset. Da afdragsfriheden blev indført, var der også en effekt, men hvis man ser på prisstigningen op gennem 0'erne, så skyldes den primært den øvrige økonomi. Kun et mindre bidrag kom fra afdragsfrihed, og nu vil det være med modsat fortegn og altså en begænset effekt af at begrænse dem,« siger hun.



Tilsynsdiamanten lægger loft over blandt andet  realkreditselskabets brug af afdragsfrihed, vækst i udlån, flekslån og risiko på enkelte, store kunder. Dertil kommer et krav om, at boligkøbere skal stille med fem procent af boligens værdi i udbetaling, samt at køb af erhvervsejendomme skal være drevet af en bæredygtig økonomi i stedet for kun at give overskud i form af salg til en højere pris.

I branchen spores en vis lettelse over reguleringen, som langt hen ad vejen allerede er praksis i realkreditselskaberne. For eksempel overholdes grænsen for, at afdragsfrihed kun må fylde 55 procent i den del af belåningen af ejerboliger, der ligger mellem 60 og 80 procent - 45 til 60 procent for fritidsboliger. Og realkreditsektoren har over de seneste år også fordelt auktionerne ved refinansiering af flekslån over en større del af året og dermed arbejdet hen mod det nye krav om, at det enkelte realkreditselskab højest må refinansiere 15 procent af det samlede på et halvår.

»Der har været ønsker fremme om, at vi helt skulle droppe afdragsfrihed. Nu beholder vi muligheden, og institutterne beholder også en vis fleksibilitet i form af at vi trods alt må gå op til afdragsfrihed på 55 procent af den yderste del af lånene. Det er godt at vi fortsat har muligheden for afdragsfrihed i forhold til skilsmisser og den slags situationer,« siger adm. direktør i Realkredit Danmark og formand for Realkreditforeningen Carsten Nøddebo.



Han påpeger dog også, at realkreditsektoren helt havde været tilsynsdiamanten foruden.

»Sektoren er godt i gang, men når det er sagt, så anerkender vi, at det er lykkes at blancere tingene på en rimelig måde. Men vi har jo regler nok i denne verden, og det havde været rart, hvis vi havde fået lov til at løse tingene selv. Det vil øge kravene til indberetninger, og det lægger endnu nogle sten på det læs af sten, vi skal slæbe. Det havde været sjovere, hvis det var gået den anden vej,« siger han.

Carsten Nøddebo vurderer også, at indgrebet på længere sigt vil fjerne de højeste pristoppe på ejendomsmarkedet.

»Volatiliteten (udsvingene, red.) i markedet bør blive mindre af dette, og det mener jeg er sundt for ejendomsmarkedet,« siger han.

Ane Arnth Jensen påpeger, at indgreb over for realkredit har en lang indfasning, fordi den først får effekt, når boligejerne skifter realkreditlånet ud enten ved bolighandel eller ved konverterring.

»Men man kan se, at afdragsfriheden på den yderste del af ved nyudlån er nede på de 55 procent, så der er automatisk medvind tll at opfylde målene, hvis adfærden holder til 2020,« siger hun.



Hverken hun eller Carsten Nøddelbo vil dog gætte på, om der er behov for, at realkreditselskaberne strrammer mere op for bevillingen af afdragsfrihed, end de allerede har gjort.

I forhold til kravet om at lægge fem procent af kontantprisen som udbetaling ved køb af ejerbolig påpeger direktør i Realkreditforeningen Karsen Beltoft, at det også allerede er praksis - selv om det i de glade dage op til finanskrisen ikke var ualmindeligt at finansiere 100 procent af en ejerbolig.

Men han tror ikke, at det vil være en faktor, der presser boligpriserne ned.

»Hvis kravet til udbetalingen skulle blive et problem, så kan det da kun blive i storbyen, hvor fem procent kan udgøre et pænt beløb. Men i praksis kommer de fleste med fem procent selv allerede, så det kommer ikke til at rykke ved priserne,« siger han.

Formelt vedrører kravet til de fem procent også kreditvurderingen i banken, ligesom reguleringen af afdragsfrihed også omfatter bankernes prioritetslån, der i nogle tilfælde kan være et alternativ til realkreditlån.


Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen påpeger i forbindelse med, at tilsynsdiamanten sende i høring, at de danske realkreditselskaber over de seneste 10-20 år har påtaget sig nye risici i form af en næsten fordobling af afdragsfrie lån på ti år samt en tilsvarende udvikling i lån med variabel rente, der giver selskaberne en risiko hver gang, lånene skal refinansieres.

»På den baggrund er der behov for fastere rammer om realkreditsektoren. Det har IMF og OECD samt ratingbureauerne også peget på,« skriver Henrik Sass Larsen.Han forventer, at realkreditselskaberne også med tilsynsdiamanten indført fortsat kan »imødekomme kundernes ønsker om afdragsfrie lån på samme vis som i dag, også i yderområder,« som det formuleres.