Realkredit: Godt at sænke rentefradrag

Boligejeres livsnerve er det blevet kaldt - rentefradraget. Nu vil Skattekommissionen sætte værdien af dette fradrag ned, og det mener flere boligeksperter faktisk er en ganske god ide.

Flere økonomer støtter forslaget om lavere fradrag for renter på boliglån til gengæld for lavere skat på arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Linda Henriksen

Fra helt uventet side får regeringens skattekommission nu støtte til at sænke værdien af boligejernes rentefradrag.

Det er både ejendomsmæglere og realkreditten, der støtter tanken om at skære i retten til at trække renter fra på selvangivelsen. Og flere økonomer kalder det også for »en rigtig god ting for dansk økonomi.«

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen, der er interesseorganisation for Realkredit Danmark og Nordea Kredit, kalder det for »synd«, hvis tanken om at sænke rentefradragets værdi uden videre skydes ned.

»Det gælder om at være varsom med at afvise enkelte elementer, før vi har set det samlede udspil fra Skattekommissionen. Det er en pakke i helhed, der skal tages stilling til, og der kan sagtens være elementer, som vi ikke har set i dag. En sænkning af værdien af rentefradraget skydes uden videre ned fra mange sider og det er synd. Det er vigtigt for samfundet at få en lavere skat på arbejde, og hvis vi skal få råd til det, er det fair at se på værdien af rentefradraget,« siger Karsten Beltoft.

Også de økonomiske vismænd har i deres seneste analyse af dansk økonomi anbefalet, at rentefradragets værdi sænkes fra de aktuelle 33 til 25 procent, og at gevinster ved salg af boliger beskattes efter en svensk model.

Læs også: Så meget koster skatteudspil på boliglånet

Også den liberale tænketank Cepos mener, at det er en god ide at skære i rentefradraget.

»Det er den rigtige vej at gå. Det vil  fremme opsparingen og give penge til at sænke skatten på renteindtægter og arbejde,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos Cepos.

Kommunikationschef Niels H. Carstensen fra ejendomsmæglerkæden, Home, siger, at heller ikke de sover dårligt om natten, selv om der er udsigt til en sænkning af rentefradraget.

»Hvis der er tale om en forsigtig ændring, som mere end modsvares af en sænkningen af skatten på arbejde, er vi ikke så bekymrede. Så får folk jo flere penge mellem hænderne. Men det siger sig selv, at der ikke må være tale om en omfordeling, hvor det bliver mere attraktivt at bo til leje i forhold til at eje,« siger Niels H. Carstensen.

Karsten Beltoft mener, at større ændringer af rentefradraget bør indfases over flere år og annonceres i god tid, så folk kan nå at indrette deres økonomi efter det. Man kunne også indføre en bundgrænse, så renteudgifter under eksempelvis 100.000 kroner er fuldt fradragsberettiget som i dag, mens renter over denne grænse ikke skal kunne trækkes fra.

Det kan også være et rigtig godt tidspunkt, at reducere rentefradragets værdi nu, hvor renterne falder og er på vej mod de laveste niveauer i nyere tid.

»Der er udsigt til en meget lav. Der tales om, at renten herhjemme kan komme helt ned på to procent, og jo lavere rente, jo nemmere vil det være at sænke værdien af rentefradraget,« siger Karsten Beltoft.

Han understreger dog, at det for boligejere er vigtigt, at de i så god tid som muligt for vished om, hvad der er på vej, så de kan indrette sig efter det, og sådan at det ikke udvikler sig til en økonomisk katastrofe.

I dag kan renter trækkes fra i skatten med en værdi, som svarer til 33 procent, og sænkede man eksempelvis den til 25 procent, kunne der komme en del ekstra penge i kassen til lavere personskatter. Rentefradraget tilskynder til at låne i stedet for at spare og er et økonomisk tilskud til de boligejere, som har større indkomster end lejerne. Endelig trækker rentefradraget boligpriserne op, hvorfor det næppe er nogen hjælp for unge førstegangskøbere, sådan som det ellers ofte siges. Sidste år trak danskerne tilsammen tæt ved 75 milliarder kroner fra i renter på selvangivelsen.

radraget har en skatteværdi på 33 procent, så sjovt nok svarer det nogenlunde til de knap 30 milliarder kroner, som måde top- og mellemskatten indbringer.

Læs også: Prisfald på boliger øger skatten