Rabat på multimedieskat uden betydning

Fleksible lønpakker blev interessante med multimedieskatten, og den minimale skattelettelse, som fulgte med årets finanslov, ændrer ikke på det billede.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige nu er det i mange virksomheder sidste chance for at nå med i den bruttolønsordning, som sparkes i gang på den anden side af nytårsaften.

»Det er lige nu, at medarbejderne i mange virksomheder har sidste chance for at vælge, hvad de vil have - hvis de vil have noget. Arbejdsgiverne skal jo også have tid til at administrere ordningen og bestille de produkter hjem, medarbejderne gerne vil have,« siger Niels Sonne, statsautoriseret revisor hos Deloitte.

Bruttolønsordninger kan sættes i gang året rundt. Der er ingen skattemæssige krav til, at det skal følge kalenderår, overenskomstår eller hvad man ellers kunne finde på.

»Men mange bruttolønsordninger følger kalenderåret, fordi de for alvor kom frem i forbindelse med, at multimedieskatten ramte pr. 1. januar 2010,« siger Niels Sonne.

Da finansloven i denne uge blev forhandlet på plads, var der en mindre skattelettelse med til dem, der er blevet ramt af den forhadte multimedieskat. Dog kun til de hjem, hvor begge ægtefæller betaler multimedieskat. De får hver en skatterabat på 25 procent hver. Men det er ingenting, lyder vurderingen fra statsautoriseret revisor Niels Sonne.

»Det betyder ikke det store. Faktisk er det peanuts set i forhold til privatøkonomien, og det er kun et plaster på såret for de ægtepar, der begge betaler mulitmedieskat - også selvom den ene kun har en mobiltelefon, mens den anden har hele pakken af multimediefryns,« siger Niels Sonne.

Kernen i en bruttolønsordning er, at medarbejderne betaler computeren med en lønnedgang - og dermed før skat - i modsætning til, hvad de ellers ville gøre, så er det svært for Niels Sonne at se, at en bruttolønsordning ikke næsten altid vil være attraktiv for en medarbejder.

»I og med, at man bidrager med en reduktion i bruttolønnen, som der ikke er betalt skat af, får man i princippet udstyret til rådighed til halv pris ca.,« siger Niels Sonne.

Niels Sonne advarer mod at sammenligne priserne i en bruttolønsordning med prisen på den samme computer i den lokale Elgiganten.

»Det er svært at sammenligne priserne. Der er slet ikke det samme med i de tilbud, som din arbejdsgiver giver dig, som der er i slagtilbuddet i reklamerne. Desuden konkurrerer disse leverandører ikke på markedsvilkår, og med bevidstheden om hvor attraktiv ordningen er, kan de måske også være fristet til at lægge prisniveauet en smule højere helt generelt,« siger Niels Sonne.

Hos Atea hører Søren Jensen af og til kritik af priserne i deres bruttolønsordninger, men som han siger:

»Vi får kritik for priserne, fordi vi er nødt til at tegne forsikringer på de goder, som din arbejdsgiver stiller til rådighed for dig. Det er lidt ligesom med en fri bil – her er det heller ikke lovpligtigt, at der er kaskoforsikring på, men arbejdsgiveren ønsker ikke nødvendigvis at løbe den risiko selv, som der er ved ikke at have kaskoforsikring på firmabilen. Så er der nemlig kun arbejdsgiveren til at betale, hvis bilen går i stykker eller bliver stjålet,« siger Søren Jensen og fortsætter:

»Ikke alle medarbejdere ville i et privat køb have købt en serviceaftale, og derfor kan godet blive dyrere denne årsag i aftaleperioden.«