Professor: Her er vejen til en mere spiselig boligskat

Det kan blive uhyre svært at få gennemført en øget skat på de danske ejerboliger, som de økonomiske vismænd foreslår. Men der er en mulig vej at gå til nogle bedre danske boligskatter, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen.

ARKIVFOTO 2010 af Torben M. Andersen- - Se RB 14/5 2014 12.37. Torben M. Andersen skal stå i spidsen for ny kommission, der skal gøre pensionssystemet mere gennemskueligt. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Drop skattestoppet for de danske boligejere, men gør det på en måde, så boligejerne samlet set ikke kommer til at betale mere i skat. Det kan være en farbar vej til en bedre danske boligskat uden at boligejerne bliver ramt for hårdt.

Sådan lyder det fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Udtalelsen kommer på baggrund af, at de økonomiske vismænd i tirsdagens udgave af Berlingske Business forslå, at de danske boligejere skal mere til lommerne. Vismændene foreslår, at boligskatten skal sættes op fra de nuværende én pct. af boligens værdig og til 1,2 pct.

Det kan blandt andet skabe rum til mere velfærd eller en lavere skat på arbejde.

Torben M. Andersen har selv som overvismand været med til at stille forslag om en øget boligskat. Men han erkender, at det rent politisk kan blive meget svært at få gennemført en øget boligskat, også selv om det større provenu bliver brugt til at lette skatten på arbejde.

Han fremhæver derfor regeringen og det øvrige Folketing i stedet for kan betræde mindre sti og fjerne skattestoppet på ejerboliger, men de kan gøre det på en måde, så de samlede boligskatter ikke vokser.

»Skattestoppet på boliger har udhulet provenuet fra boligskatterne og har givet en skæv geografisk fordeling. Desuden er der meget mindre stabilisering. Medløbsbremsen med boligskatterne er blevet afmonteret af skattestoppet,« siger Torben M. Andersen.

»Man kan derfor godt forestille sig en model, hvor man fastholder niveauet for boligskatterne, men samtidig fjerne skattestoppet,« siger Torben M. Andersen.

Han fremhæver, at mange boligejere nord for København reelt set kun betaler omkring 0,4 pct. i skat af værdien af deres ejendom på grund af skattestoppet. Mens man i andre dele af landet betaler én pct.

En fjernelse af skattestoppet for boligejerne vil således gøre, at nogen boligejere kommer til at betale mere, mens andre kommer til at betale mindre, hvis det samlede provenu ikke skal stige.

Men fordelen ved at afskaffe skattestoppet på ejerboligerne vil overstige ulemperne ved den omfordeling, mener Torben M. Andersen.

Herudover kan man få det problem, at mange boligejere risikere at skulle betale mere i boligskat, selv om deres indkomst ikke stiger. Det bliver mere belastende for familierne at betale boligskatten.

»Det er et argument, der ofte har været fremført i debatten, men der findes måder at mindske det på. Det er blevet noget nemmere at belåne friværdier. Det med at mursten ikke kan spises, er ikke så stærkt et argumenter som tidligere,« siger Torben M. Andersen.

»Man har ligeledes indefrysningsmodeller, der får skatten til at hvile og så forfalder den ved salg af boligen,« siger Torben M. Andersen.

Han fremhæver, at en fjernelse af skattestoppet på boliger skal indføres gradvist og ikke via et "big bang". Ellers kan nye regler give alt for store rystelser på boligmarkedet og i den danske økonomi.