Prisen på Steens hus er faldet, men grundværdien er steget 178 pct.

Mens grundværdien siden 2003 er steget med 178 pct., så er selve huset faldet ni pct. Det undrer boligejer på Frederiksberg Steen Schnack Grønfeldt.

Foto: Søren Bidstrup. Steen Grønfeldt bor på Frederiksberg og har oplevet store stigninger i grundskylden for et relativt beskedent hus. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Cykler og løbehjul i flere størrelser afslører allerede i forhaven, at der bor tre børn foruden far og mor i den ene ende af det hvide dobbelthus på Finsensvej på Frederiksberg. Men man kan ikke umiddelbart se, at værdien af hver af de knap 400 kvadratmeter under cyklerne, legehuset i baghaven og det hvidpudsede hus er på himmelflugt.

Steen Grønfeldt købte sammen med sin familie den knap 170 kvadratmeter store villa i 2004, og siden er husets pris nærmest faldet, mens værdien af grunden er tordnet i vejret – til de nye ejeres store forbløffelse. Og familien har mærket den kontante konsekvens, nemlig at grundskylden hvert år vokser og forøger familiens økonomiske byrde ved at bo i huset.

»Oprindelig da vi købte huset i 2004 var værdierne sat til ca. en mio. kr. for grunden og 2,6 mio. kr. for huset. Jeg kan ikke forstå, at huset nu skulle være 1,6 til 1,7 millioner kroner værd, mens grunden skulle koste 3,1 millioner kroner. Man kan måske argumentere for det, men ud fra de faktiske forhold er det fiktivt,« siger Steen Grønfeldt.

Han peger på, at en lejlighed på Frederiksberg på en tilsvarende størrelse kan være vurderet til det tre- eller firdobbelte af hans hus.

»Men det er jo boligen, der har værdi for os – haven og en parkeringsplads er jo ikke så meget mere værd end huset, som vurderingen siger. Det vil sige, at grunden er gået fra at være godt 30 pct. af den samlede ejendomsvurdering til nu at være to tredjedele – det er iøjnefaldende,« siger han.

Han understreger, at han ikke anfægter den samlede ejendomsvurdering inklusive grund og bygning.

»Samlet set er ejendomsvurderingen vel steget som markedet, og det er der ikke så meget at sige til. Min store anke er, at stigningen kun er sket på grundene. Hvis man skal være lidt konspiratorisk, så er det påfaldende, at stigningen sker på grundskylden, hvor der ikke er et skatteloft. Jeg kan også huske, at noget af argumentationen i forbindelse med 2020-planen var, at man ellers skulle finde pengene et andet sted,« siger Steen Grønfeldt.


Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.

Han mener overordnet set, at det er uretfærdigt at lægge en løbende skat på boliger, fordi den ikke hænger sammen med ejerens indkomst.

»Det ville være fair nok at beskatte gevinsten ved salg, som man gør i Sverige. Men jo højere løbende skat, man lægger på boliger, desto mere gør man folk afhængige af deres indkomst, så man f.eks. ikke kan gå på halv tid, hvis man havde lyst til det,« mener han.

Endelig påpeger Steen Grønfeldt, at stort set alle grundene i området er vurderet ens på trods af, at han på sin matrikel konstant kan høre trafikken ude på den travle Finsensvej.

»Ja, det er da Frederiksberg. Men jeg ved fra andre hushandler, at det ikke er helt let at finde den rigtige køber lige her,« siger han.


Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.