Poul Lillesø Hansen: Banken er som en ulv i hønsegården

Renters rente. De sparede omkostninger ved selv at forvalte sin millionformue giver enorm gevinst på opsparingen – især i det lange løb, mener Poul Lillesø Hansen.

Poul Hansen styrer selv sin millionformue frem for at bruge en bank, men der er delte meninger. Overordnet handler det formentlig mere om tid end engagement Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver aften når Poul Lillesø Hansen, direktør i Mercuri Urval Danmark, sætter sig til computeren og plejer sin private formue, kan han glæde sig over at tjene penge. Ikke nødvendigvis fordi hans aktier altid går op i kurs. Men fordi han sparer de tusinder af kroner, det koster at få det gjort i banken. Og især fordi de tusinder af kroner bidrager voldsomt til hans opsparing over årene på grund af renters rente.


»Den allerstærkeste motivator er, at jeg ikke betaler de omkostninger, der er ved at få andre til det. Og hvis de ikke kan gøre det bedre, end jeg selv kan, så giver det ikke mening. Jeg har lavere afkastkrav til mig selv, fordi jeg ikke har omkostningerne. Og jeg har altid tænkt, at bankernes ansatte sidder i fantastisk flotte bygninger, ligesom man hører om deres høje lønninger. Der er kun én vinder i det – uanset om det går op eller ned. De får deres gode løn, hvis det går dårligt, og de får endnu mere, hvis det går op, fordi de ofte er resultataflønnede. Jeg har stor respekt for, at banker er en forretning, og at vi har brug for banker. Men jeg foretrækker at samarbejde med banker på områder, hvor det også giver værdi for mig. Investering er ikke i den kategori,« siger Poul Lillesøe Hansen.

Mangeårig interesse

Han får jævnligt tilbud fra bankernes private banking-afdelinger, som han afslår på grund af omkostningerne.

»Hver gang bankerne tager en procent af dit årlige afkast, så fjerner de utrolig meget af det, du ender med at have. Og hvis jeg havde folk til at forvalte mine penge til en omkostning på én procent, så ville jeg have det, som om der var en ulv i hønsegården – så ville jeg have svært ved at sove om natten,« siger han.

Det hører også med til baggrunden for hans forvaltning af egen formue, at han har en mangeårig interesse for aktiehandel.

»Man skal ikke nødvendigvis blande interesser og penge. Men jeg har over tid fundet nogle gode strategier, som beviseligt også har givet gode resultater,« fortæller Poul Lillesøe Hansen, der benytter sig en del af investeringssitet Nordnet.

Han følger strengt en strategi, som han har nedskrevet efter nogle år med »naive« investeringer, som den 58-årige investor selv kalder det.

»Jeg satte mig ned og nedskrev min aktiestrategi, og det har jeg gjort med mellemrum. Der er en rød tråd i det, og jeg har i al beskedenhed evnen til at tænke noget igennem og holde mig til det. Det er en af de vigtigste grundregler: At have en strategi og holde sig til den,« siger han.

Køber billigt ind

Strategien går ikke ud på nødvendigvis at slå markedet – men at købe billigt ind.

»Jeg har valgt en international portefølje af blue chip-aktier – det er velkendte, langtidsholdbare brands, der beviseligt over længere tid har tjent penge til aktionærer og er aktionærvenlige f. eks. i forhold til udbytte. Jeg holder mig til virksomheder, hvor jeg kan forstå, hvordan de tjener penge, og hvor jeg kan se, at produktet også er relevant om mange år. Og jeg maksimerer mit afkast ved at købe billigt ind. Alle aktier tager dyk med års mellemrum, og når de ligger ti procent under det hidtidige højdepunkt, så køber jeg op uanset hvad – helt uden følelser ved at holde mig til det matematiske princip. Det betyder, at hvis min evne til at vælge vinderaktier er gennemsnitlig, kan jeg slå markedet ved at købe billigt ind,« forklarer Poul Lillesø Hansen.

Desuden følger han en grænse for, hvor stor en enkelt aktie må være og stopper opkøb ved en million kroner.

»Kunsten er at have råd og mod til at købe, når markedet er nede, og aktierne er billige – det er der, jeg har tjent mest. Jeg ville købe op med arme og ben, hvis vi oplever noget som i 2008 og 2009. I april 2009 løb jeg tør for likvider og tømte den sidste cigaræske, og jeg håber, at markedet får sådan en korrektion igen, for det er der, jeg tjener flest penge. Når det går godt, så læner jeg mig bare tilbage og glæder mig over det. Det kræver disciplin at holde sig fra købs- og salgsknapperne, men det er netop her, din strategi hjælper dig til at styre følelserne,« siger gør-det-selv-investoren.

Han reserverer dog 20 procent af formuen til at tage en større risiko – med større chance for overafkast.

»Her satser jeg på hele olie- og gassituationen i USA; på at USA bliver nettoeksportør af olie og gas inden 2020. Jeg tror meget på at investere i den infrastruktur, som skal opbygges, for at det kommer til at ske. Og så er jeg eksponeret mod 3D-print. Jeg har en liste over virksomheder, som jeg gerne vil eje og venter på, at de kommer ned i den rigtige pris, før jeg køber,« siger Poul Lillesø Hansen.

Han bruger i øjeblikket omkring en time om dagen på investeringerne og ville gerne bruge mere på formuen, som både er pensionsformue og frie midler og udgør »et mindre tocifret millionbeløb«, som han udtrykker det.

Aktierne i den aktuelle beholdning, som er bygget op siden 2000, har givet et årligt afkast på 14,6 procent.