Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Svindlen, der bliver kaldt danmarkshistoriens største tyveri af skattekroner, har fundet sted over en årrække ved at personer bosat i udlandet uberettiget har fået refunderet skat på aktieudbytter.
Derved har de lænset statskassen for mindst ni milliarder kroner.
Skatteministeren tør dog ikke spå om, hvor stor den endelige regning bliver.
»Det beløb, Skat har indgivet politianmeldelse for, kan vokse«, siger Karsten Lauritzen.
»Det overblik har vi først på den anden side af sommerferien.«
Han vil ikke kommentere oplysninger om, at beløbet skulle være vokset til over 11 milliarder kroner, sådan som Weekendavisen kunne fortælle i sidste uge.
Og han vil heller ikke kommentere, hvorvidt en medarbejder fra Skat er sigtet i sagen, som avisen også skrev.