Plan for ny boligskat flytter rundt på skattebyrden

Der er både vindere og tabere ved planen for fremtidens boligbeskatning. De oplagte vindere ser umiddelbart ud til at være husejere og andelshavere, og lønmodtagere vinder over pensionister.

Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Regeringens store skatteplan for landets boliger kommer til at flytte rundt på skattebyrden i Danmark. Dermed er der klare vindere og tabere, hvis planen bliver vedtaget i den form, den er fremlagt.

Blandt boligejerne kan husejere og andelshavere udråbes til vindere i forhold til ejere af lejligheder, og lejere kan til dels også glæde sig over regeringens udspil i forhold til, hvis de havde ejet deres bolig. Det viser en rundspørge blandt økonomer med speciale i bolig­økonomi.

Fordelene for vinderne i regeringens plan består af flere elementer. I nogle situationer består fordelen i, at eksempelvis husejere i landets dyreste områder ikke bliver ramt af de stigninger i skatten på grunde, der ellers var lagt op til. I områder med billigere boliger kan mange boligejere få en regulær skattelettelse, fordi regeringen vil nedsætte ejendomsværdiskatten fra en procent til 0,6 procent – og fordi der samtidig ikke er udsigt til, at nye, kommende vurderinger vil sætte ejendomsværdierne op.

»Vi får et system, hvor skattestoppet er væk, og det er værre for boligejerne i de dyre områder end i de billige. Ser vi på vores prognose, så er det i de i forvejen dyre områder, at priserne vil stige mest. Det vil være i de områder, der vil komme den største ekstraskat,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Lejligheder skal bidrage mere

Dernæst er der lagt op til en klar omfordeling og en mere ligelig fordeling af skattebyrden mellem huse og lejligheder.

»Her skyldes den store effekt grundskylden, som lejlighedsejerne har betalt meget lidt af hidtil. For nuværende lejligheds- og husejere er der ikke nogen forskel, men for folk, der køber lejlighed efter 31. december 2020, vil der komme en ekstraregning i forhold til husejerne,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit

»Eksisterende ejere vil få en regning i form af et værditab på deres lejlighed«


»Faktisk kan nogle husejere i kommuner med mange lejligheder komme til at opleve, at de skal betale en lavere grundskyld, da det samlede provenu fra grundskylden vil skulle være det samme, og lejlighedsejerne vil bidrage i større stil,« konkluderer hun.

Lise Nytoft Bergmann vurderer, at den forøgede skat på ejerlejligheder i fremtiden vil slå igennem i priserne.

»Det værditab, som lejlighederne har udsigt til, er derfor stort. Når man ser på det nye system, så vil nye købere af ejerlejligheder stå til at få en høj skatteregning. Eksisterende ejere vil få en regning i form af et værditab på deres lejlighed,« forudser hun.

En anden omfordeling kan forudses mellem andelsboliger og ejerboliger – typisk ejerlejligheder, som er det mest sammenlignelige alternativ. Her står andelshavere til at få størst fordel ud af forslaget. Andelsboligejere betaler ikke ejendomsværdiskat, så det er kun ejendommenes grundskyld, der bliver påvirket.

Begge boligtyper står til at få en skatterabat for at kompensere for en eventuel skattestigning. Men mens rabatten for boligejere bortfalder ved salg efter 2020, fortsætter den uændret for andelshaverne – også efter et salg. Rabatten bliver dog efter planen udfaset gradvist over 20 år.

Nordea Kredits Lise Nytoft Bergmann understreger dog, at fordelen for andelshaverne ikke er specielt stor.

Artiklen forsætter under grafikken...

Lønmodtagere får en fordel

Forholdet mellem boligejere og lejere bliver der også rykket på i planen – med lejerne som de umiddelbare vindere.

Ejerne kan se frem til en stigning i både ejendomsværdiskatten og grundskylden, mens lejerne kun kan blive påvirket af den øgede grundskyld, som ejendommens ejer skal betale. Her er det så afgørende, hvordan udlejer overvælter både den stigende grundskyld og skatterabatten i huslejen.

Det afgørende i den her sammenhæng er lejekontrakten. Hvis den er under reglerne om den omkostningsbestemte husleje, vil lejerne komme til at betale den højere grundskyld via deres husleje.

Endelig er der en fordel til lønmodtagere generelt – især hvis de bor i lejebolig. Det skyldes, at en væsentlig del af regeringens udspil går ud på, at boligskatterne ikke må fylde mere, end de gør i dag, i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).

Hvis det sker, vil regeringen sætte skatten på arbejde ned – men det vil ikke komme hverken danskere på overførselsindkomster eller pensionister til gode.

»Regeringen har lovet, at hvis boligskatter kommer til at udgøre en større andel af BNP, end de gør i dag, så vil den sænke skatten på arbejde. Det betyder, at hvis boligpriserne stiger mere, end man skulle forvente, så betaler særligt boligejerne, mens fordelen ved en lavere arbejdsindkomst kommer alle på arbejdsmarkedet til gode, uanset boligstatus,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Læs mere