Pensionsselskaber har i årevis tabt penge på milliardforretning

Pensionsselskaber kaprer kunder med priser på forsikringer mod sygdom og invaliditet, der er så lave, at de har givet massive underskud i årevis. Til gengæld tjenes pengene ind igen på poster, der er usynlige for kunderne.

Foto: Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

Det er usædvanligt, at en branche i årevis accepterer massive underskud på et forretningsområde, der beløber sig til milliarder af kroner.

Men det er ikke desto mindre, hvad stort set alle selskaberne i pensionsbranchen gør, når de sælger gruppeforsikringer til danskerne, som skal hjælpe dem i tilfældet af sygdom og invaliditet. Til gengæld tjenes pengene et andet og mindre synligt sted i de pensionsordninger, som alle danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af.

Baggrunden for den underlige situation er, at pensionsselskaberne i årevis har konkurreret hårdt om at erobre firmapensionsordninger med både livsforsikring og pen–sionsopsparing i en samlet pakke.

Derved får den enkelte medarbejder en opsparing plus forsikringer til dækning, hvis de får nedsat deres erhvervsevne og måske ender som invalide.

Pengene tages fra egenkapitalen

Problemet er, at forsikringspriserne er meget synlige, når selskaberne bejler til kunderne – typisk gennem en udbudsrunde arrangeret af en pensionsmægler. Og derfor gælder det om at stille med så lav en pris som muligt.

»Årsagen er, at det er et voldsomt stærkt konkurrenceparameter – priserne på dette område er meget i fokus. Når alle er indstillet på at tabe på det, bliver man dømt ude, hvis man ikke følger med,« siger afdelingsdirektør i SEB Frank Pedersen.

Hvordan finansierer I underskuddet?

»Det finansieres af egenkapitalen. Der skabes overskud til selskabet på flere måder. For eksempel via omkostningerne – både de direkte og de indirekte investeringsomkostninger.«

Kan man så ikke sige, at kunderne selv betaler?

»Det kan man altid diskutere. I sidste ende er der jo kun kunderne til at finansiere det overskud, alle selskaber skal have for at drive forretning. Men for SEB Pension gælder jo, at hver krone i rabat er en krone mindre i indtjening,« siger Frank Pedersen.

Selvstændig aktuar Jørgen Svendsen har indsamlet branchens nøgletal, og i 2014 havde kun Topdanmark overskud på livsforsikringen målt på den såkaldte brutto­erstatningsprocent. Den udtrykker, hvor meget erstatninger udgør af de indbetalte forsikringspræmier. Resten af selskaberne har en erstatningsprocent på mellem 104 og 148, så selskaberne betaler 148 kroner i erstatning for hver 100 kroner, der kommer ind i præmie.

Landets næststørste pensionsselskab, Danica, har en erstatningsprocent på 136 og et kontant underskud på forretningsområdet på 290 millioner kroner.

»Selve underskuddet i kroner er svært at identificere i selskabernes regnskaber. I nogle tilfælde registreres underskuddet som et regulært minus på det såkaldte risikoresultat. Det kan kunder ikke umiddelbart mærke. Men i andre tilfælde dækkes underskuddet af de kollektive reserver, så alle kunder får en lavere kontorente på deres opsparing og dermed en mindre pension til gengæld for den billige forsikring,« oplyser Jørgen Svendsen.

Det løber ikke rundt

Helt konkret betaler den enkelte lønmodtager for de enkelte forsikringer ved, at forsikringspræmien trækkes fra pensionsopsparingen. Og pensionsselskabernes underskud kan ligeledes illustreres ved at se på, hvad hver person betaler.

Ifølge tal fra Jørgen Svendsen har Nordea Liv & Pension eksempelvis i en aktuel udbudsrunde solgt syge- og invaliditetsforsikringer til en pris på 0,41 procent af den enkeltes løn. Personen får så en dækning på 40 procent af lønnen i tilfælde af invaliditet. Det er under det halve af det hidtidige niveau. Lignende priser er set hos de andre pensionsselskaber.

Men Jørgen Svendsen vurderer, at selskaberne skal opkræve en pris på i nærheden af 0,70 procent for at få sådan en forsikring til at løbe rundt.

Den reelle pris skal bruges

Det er direktør hos forsikringsmægleren Willis Søren Andersen enig i. Han mener, at selv om det for kunderne kan lyde rart med lave priser, er det ikke i deres interesse i sidste ende.

»Det er ikke godt, at pensionsselskaber sætter penge til på et område for at tjene dem et andet sted. Det er mest fair, at kunderne betaler, hvad de enkelte områder koster. Priserne på forsikringer mod tab af erhvervsevne skal sættes op mod, at selskaberne sætter priserne ned nogle andre steder,« siger Søren Andersen, der indrømmer, at det kan blive en svær proces at få sat i gang.

»Det er branchen selv, som skal løse det. Nogle af selskaberne skal gå forrest og sige, at det her er, hvad de her forsikringer koster. Også selv om de er dyrere end konkurrenterne,« siger Søren Andersen.

Uafhængig privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg fremhæver, at vejen frem er, at man laver om på hele systemet, så pensionsselskaberne skiller forsikringer ud fra den øvrige pen­sionsordning og sælger dem særskilt.

»Opsparingen er en ting, som du skal betale for. Den anden del er din forsikring, og du bør vide præcis, hvad du betaler for hver del, så du kan gå ud på markedet og få et andet tilbud,« siger Kim Valentin.