Pensionsmæglere spiller hasard med tilliden

Finanstilsynet bør skride til handling: Flere pensionsmægleres egne økonomiske interesser i at anbefale bestemte pensionsselskaber svækker uvildigheden og tilliden til pensionsbranchen.

Foto: Morningstar Photographer Hanne P. Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM, er chefanalytiker og Head of Office, Morningstar.
Læs mere
Fold sammen

For nogle uger siden satte Jørgen Svendsen, aktuar i AFPR, lup på samarbejdet mellem flere pensionsselskaber i Danmark og pensionsmægleren Söderberg & Partners. Artiklen fokuserede på det åbenlyse og uundgåelige habilitetsproblem, som nødvendigvis må opstå, når en såkaldt uvildig pensionsmæglers egen økonomiske interesse afhænger af, hvilket pensionsselskab som mæglerens kunder ender i.

Uagtet incitamentet bag Jørgen Svendsens artikel er jeg fuldstændig på linje med den rejste bekymring for udviklingen i pensionsmarkedet. Det svækker i høj grad tilliden til hele pensionsbranchen, og ikke bare den pågældende pensionsmægler. Udviklingen er så alarmerende, at Finanstilsynet – for at varetage pensionsinvestorernes interesser – bør skride til handling.

Habilitetsproblemet

For at forstå habilitetsproblemet er det vigtigt at forstå, hvilke opgaver en pensionsmægler varetager.

I Danmark er der rundt regnet et par håndfulde pensionsselskaber, som danske pensionsopsparere kan vælge mellem, når de ønsker at spare op til pensionen. For hovedpartens vedkommende sker opsparingen via arbejdsgiveren, idet en del af lønnen går til pension. Det er typisk i form af en betaling fra arbejdsgiveren og en lidt mindre betaling fra medarbejderen selv.

Det er altså ofte arbejdsgiveren, som på vegne af medarbejderne vælger pensionsselskabet. En del af pensionsindbetalingen går til betaling af forsikringer som f.eks. tab af erhvervsevne, livsforsikring, sundhedsordning m.m.

Pension er altså ikke bare opsparing, men ofte også en bred vifte af forsikringsydelser.

Mange virksomheder kan måske føle sig usikre på, om de nu også har den bedste pensionsordning til deres medarbejdere. Som virksomhed vil man jo gerne det bedste for sine medarbejdere, og det er her, pensionsmægleren kommer ind i billedet.

En pensionsmægler hjælper virksomheder med at trykprøve, om de nu også har den bedste pensionsordning, målt på selskab, pensionsprodukter, afkast, priser osv. De kan endda gå skridtet videre – når beslutning om pensionsselskab er truffet af virksomheden – og rådgive virksomhedens medarbejdere om, hvilke pensionsprodukter, forsikringsdækninger m.m. der er optimale for den enkelte medarbejder.

Når dialogen mellem pensionsmægler og medarbejder kommer til selve opsparingsdelen, har mæglernes anbefaling indtil nu ofte været pensionsselskabets egne opsparingsprodukter.

Så i PFA er mange kunder investeret i PFAs egne produkter, det samme i Danica, Topdanmark, AP Pension osv. Den seneste udvikling – som Jørgen Svendsen påpegede for nogle uger tilbage – og som giver habilitetsproblemet hos den pågældende pensionsmægler, Söderberg og Partners, er at de nu også vil varetage denne del.

Uvildigheden går tabt

Så i stedet for at anbefale medarbejderen et Topdanmark-produkt, anbefaler Söderberg nu deres eget investeringsprodukt (som kaldes Tryghed 75), der er kommet på hylden hos flere pensionsselskaber. Og dermed er uvildigheden tabt.

Uanset hvordan det vendes og drejes, kan Söderberg ikke komme uden om deres økonomiske interesse i 1) at anbefale virksomhederne at vælge et pensionsselskab, hvor Söderbergs eget produkt er tilgængelig, og 2) dernæst anbefale medarbejderne at investere i deres produkt frem for pensionsselskabets egne.

Ikke desto mindre fremhæver Söderberg i en video på deres hjemmeside, at deres uafhængighed og uvildighed er intakt, selv om de nu sælger eget fondsprodukt via pensionsselskaberne. I videoen omtales imidlertid kun omkostninger – som ofte er kilden til habilitetsproblemer – som ikke går til Söderberg, men derimod nævnes intet om de resterende omkostningslag, som Söderberg tjener på. Sidstnævnte er ca. 2/3 af de samlede omkostninger på ca. 1,7 pct. af fondsformuen.

Det er muligt, at indtjeningen ikke går til Söderberg i Danmark, men til navnebeslægtede selskaber, men det ændrer ikke ved habilitetsproblemet. Söderberg-fonden er næsten 100 pct. dyrere end gennemsnitsprisen for pensionsselskabernes egne produkter med nogenlunde samme risikoprofil og dermed blandt de absolut dyreste produkter på det danske pensionsmarked.

Kæmpesællert

Dømt efter formueudviklingen i Söderberg-fonden er produktet en sællert. Varianten, som Söderberg sælger herhjemme, er på bare to og et halvt år vokset fra en million kr. til to milliarder kr., og alene over de seneste 12 måneder er formuen vokset 1,5 mia. kr.

Eftersom Söderberg-relaterede selskaber tjener ca. to tredjedele af omkostninger i fonden svarer det til ca. 22 mio. kr. om året – baseret på aktuel formue. En indtjening, som Söderberg kan gå glip af, hvis de i stedet anbefaler en given virksomhed at vælge et pensionsselskab, som ikke har taget Söderbergs produkt på hylden.

Et andet problematisk område er Söderberg-fondens investeringsstrategi. Den markedsføres som en såkaldt taktisk allokeringsfond, der løbende justerer aktivfordelingen i tråd med deres forventninger til den kortsigtede markedsudvikling.

Fonden køber flere aktier, når aktiemarkedet går op og sælger aktier, når aktiemarkedet falder. Ambitionen må nødvendigvis være bedre resultater end det, investorer ville opnå ved en langsigtet strategisk allokering.

Det lyder besnærende, men ...

Tryghed 75-fonden er derfor mere kortsigtet af natur, og det strider intuitivt mod det faktum, at dens investorer er langsigtede og investerer til pensionslivet, der for mange ligger langt ude i horisonten.

Det lyder besnærende at drage økonomisk fordel af kortsigtede trends i markedet i form af højere afkast, men for mange forbliver det ved illusionen. Det gælder også Tryghed 75. Den har kort historik, men som Jørgen Svendsen skrev i sin artikel, er historikken i søsterfonden fra Sverige i 2016 kåret til værste produkt på det svenske marked.

Grafikken her på siden viser søsterfondens afkast målt op mod udviklingen i aktiemarkedet. Siden efteråret 2010 og frem til i dag har fondens investorer tabt 71 pct. point i afkast i forhold til aktiemarkedet. De har misset mere end halvdelen af aktiemarkedets afkast på i alt 136 pct. Grafikken viser desuden, at pensionsselskabernes egne produkter ville have været et langt bedre alternativ.

Spørgsmålet er, om sammenligningen giver mening. Det, mener jeg absolut, den gør. Söderberg hævder at have evnen til at forudse fremtiden og vide, hvornår deres investorer skal eje flere aktier, og hvornår de bør eje færre, og tager sig derudover mere end godt betalt for deres evner og kunnen.

Bekend kulør

Ikke desto mindre ville danske pensionsinvestorer være langt bedre tjent med en langsigtet og strategisk portefølje – som pensionsselskaberne er garanter for – der stemmer overens med investors egen investeringsprofil, risikoappetit og opsparingsmål.

Også andre mæglere end Söderberg og Partners har introduceret egne opsparingsprodukter hos flere danske pensionsselskaber. Hvis disse mæglere fortsat vil påberåbe sig deres uvildighed, er det en faretruende udvikling. Alternativt må de bekende kulør, men det må nødvendigvis være et stort skridt i retning af udvanding af forretningsmodellen om at være den objektive, uafhængige og uvildige part, som udelukkende varetager kundernes interesser.

Andre mæglere igen fastholder fortsat deres uvildighed og dermed eksistensberettigelse ved udelukkende at modtage betaling fra kunden, som ikke står og falder med valget af pensionsselskab og produkt.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM, er chefanalytiker og Head of Office, Morningstar