Pensionsbosser dumper regeringens forslag om ny pensionsordning

Topcheferne i nogle af landets største pensionsselskaber giver bundkarakterer til regeringens planer om at indføre endnu et pensionsprodukt – også selv om de er enige i formålet.

Fra venstre: Allan Pollack (topchef, PFA), Steen Michael Erichsen (adm. direktør, Nordea Liv og Pension) og Hasse Jørgensen (adm. direktør, Sampension). Fold sammen
Læs mere

Regeringen forsøger med sin 2025-plan at løse et af de store problemer på pensionsområdet – at nogle danskere oplever en effektiv skat på langt over 100 procent på de sidste pensionskroner, de sparer op. Men udspillet får skarpe ord med på vejen fra flere pensionstopchefer, som selv har foreslået flere og enklere løsninger af den voldsomme beskatning, der skyldes modregning af egen pensionsopsparing i de offentlige ydelser.

Foruden den tårnhøje reelle beskatning, der fjerner lysten til at spare op til pension, vil regeringen have alle danskere til selv at spare op – også den såkaldte restgruppe bestående af 750.000 danskere, der enten sparer intet eller meget lidt op til pension.

Tre forslag i regeringens store plan skal trække i den rigtige retning: en obligatorisk pensionsopsparing for restgruppen, en bonus til alle med en indkomst på over 300.000 kroner for at spare op, samt en ny type opsparing, kaldet aldersopsparingslivrente, der ikke udløser modregning i offentlige ydelser og derfor heller ikke medfører den høje beskatning.

Den afløser en aldersopsparing, der udbetales på én gang og dermed ikke er med til at sikre forsørgelse hele livet.

Det bliver ikke enklere

Det glæder pensionsbranchens topchefer, at regeringen erkender og vil gøre noget ved samspils- og restgruppeproblemet. Men det udløser ingen klapsalver, hvis der igen skal indføres en ny pensionstype, som vil gøre det endnu sværere for danskerne at gennemskue og navigere i pensionsjunglen.

»Hr. og fru Danmark synes i forvejen, at pension er meget kompliceret, da der er så mange regler, og de har svært ved at finde hoved og hale i det. Nu bliver det endnu mere komplekst. Blandt andet fordi man er nødt til at introducere et helt nyt produkt,« siger PFAs topchef, Allan Polack, som ikke synes, at regeringens forslag til en løsning er »lige i øjet«.

Det samme mener adm. direktør Steen Michael Erichsen, Nordea Liv & Pension, og adm. direktør i Sampension, Hasse Jørgensen.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen erkender, at regeringens forslag ikke forenkler et i forvejen kompliceret område.

»Det gør det ikke enklere. Men det er efter min opfattelse overkommelige ændringer. Og det er en effektiv måde at få reduceret samspilsproblemerne,« siger han.

Ministeren vil gøre noget ved problemet, fordi det efter hans mening er urimeligt at bede danskere spare mere op til egen alderdom, skønt det for mange ikke kan betale sig.

Det nye pensionsprodukt er en slags hybrid mellem en livrente og en aldersopsparing, som afløste kapitalpensionen i 2013. Ligesom en livrente skal den nye ordning give livsvarige udbetalinger. Men rent skattemæssigt minder den om aldersopsparingen, da man ikke får fradrag for sine indbetalinger. Til gengæld skal man heller ikke betale afgift til staten på pensionstidspunktet.

Hasse Jørgensen angriber også, at det nye produkt både gør pensionsjunglen endnu tættere og medfører omkostninger.

»Pensionsbranchen martres af utroligt mange ting i alle de planer og pakker, der kommer. De skal jo administreres i 50 år fremover af både selskaber og kunder. Det havde været bedre at finde en løsning, der ikke indebar nye produkter,« siger han.

Manglende fradrag et problem

PFA-chefen mener, at selve konstruktionen uden skattefradrag ved indbetaling vil gøre den nye pension til en fiasko. Han roser, at produktet er med livsvarig udbetaling, da en af udfordringerne er, at danskerne i gennemsnit bliver ældre og ældre.

»Men hvis man ser på den anden egenskab ved produktet, er det »efter skat-penge«, man skal indbetale. Erfaringerne er, at når noget ikke er fradragsberettiget, har danskerne en tendens til at sige, at det er mindre interessant, da man i stedet kan bruge de penge på alt muligt andet. For mig virker det heller ikke helt logisk, at det skulle virke attraktivt at vælge at låse pengene inde, som man jo gør med en livrente,« siger Allan Polack.

Men Jørn Neergaard Larsen spiller bolden tilbage til pensionsselskaberne.

»Det er et tilbud om selv at kunne reducere samspilsproblemet og samtidig få en god forretning ud af at arbejde op til pensionering og spare op. Det er meget hurtigt at kalkulere, at det er en god idé for den enkelte kunde. Og jeg forestiller mig, at selskaberne kan justere deres systemer, så det går automatisk. Det er deres forpligtelse at give relevant rådgivning,« siger han.

Pensionsbranchen har foreslået forskellige løsninger på samspilsproblemerne til regeringen – blandt andet, at alle skal have fradrag ved indbetalingen der svarer til det, som topskattebetalere får.

»Det ville være mere transparent at give højere fradrag til alle. Hvorfor justerer man ikke bare på det, vi i forvejen har i værktøjskassen,« spørger Steen Michael Erichsen.

Men det er en løsning, som ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension ville koste knap syv milliarder kroner og dermed være den dyreste af de løsninger, som pensionsbranchen har foreslået.