Pensionister med slunke bankbøger

I langt de fleste kommuner er folkepensionen og ATP den største indtægt for folk i den tredje alder, viser ny analyse fra ATP.

For de fleste pensionister er der ikke meget mere end de offentlige ydelser at rutte med, konkluderer ATP. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne sparer op til pension som aldrig før, men de nuværende pensionister har langt fra været lige så flittige. I ni ud af ti kommuner er folkepensionen og ATP stadig den vigtigste indkomst for pensionisterne.

Det fremgår af en analyse, som ATP netop har offentliggjort. Den er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og den viser, at i 87 ud af 98 kommuner udgør offentlige pensioner og ATP mere end halvdelen af indkomsten for folk i den tredje alder.

På landsplan kommer 64 procent af de penge, pensionisterne lever for, fra folkepensionen og ATP. Arbejdsmarkedspensioner, privat individuel opsparing og lignende giver kun en tredjedel af pensionisternes levegrundlag. 

Rige kommuner og fattige kommuner

Analysen viser, at der er stor forskel på pensionisternes indkomster fra kommune til kommune. Ikke uventet er det i de fattigste kommuner, at de fleste må leve af folkepensionen og pengene fra ATP.

I Bornholm og Lolland Kommuner har folk i den tredje alder de mest slunkne bankbøger. I de to kommuner kommer tre ud af fire kroner fra det offentlige og ATP.

Kun i 11 af Danmarks rigeste kommuner er folkepensionen og ATP en biindtægt for pensionisterne. Her udgør indtægter fra private opsparing og anden indkomst mere end halvdelen af pensionisternes indkomst. Det gælder for eksempel i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. 

Bedre råd

Til ATPs nyhedsbrev siger docent Eigil Boll Hansen fra Anvendt Kommunal Forskning, at resultaterne i analysen afspejler pensionisternes arbejdsliv. 

”At flere har store indtægter ved siden af folkepensionen i højindkomstkommuner er et udtryk for, at de har tjent flere penge som erhvervsaktive og dermed har haft bedre råd til at lægge til side,” siger Eigil Boll Hansen.