Pensionister lader friværdien være

Den rekordlave rente gør det billigere end nogensinde at omsætte friværdi i boligen til en indtægt i pensionisttilværelsen. Men kun 2 procent af pensionisterne mellem 65 og 75 år svarer, at de har planlagt at belåne deres friværdi, viser en stor undersøgelse fra pensionsselskabet Sampension med 4.000 deltagere.

Foto: Henning Bagger

I snit har denne aldersgruppe ellers en friværdi på 750.000 kroner, de kan aktivere.

Det skriver Politiken mandag.

»I mange tilfælde føler folk, at det er ulogisk at tage lån i boligen, når de i stedet kan bruge den pensionsopsparing, de har et andet sted«, siger Kim Valentin, direktør i det uafhængige privatøkonomiske rådgivningsfirma Finanshuset i Fredensborg og V-borgmester i Gribskov.

»Men der er incitamenter i skatte- og pensionssystemet til at bruge friværdien først. Dels kan du ved at udskyde udbetalingen af en pensionsopsparing få flere år, hvor pengene forrentes. Dels bliver man ikke modregnet i folkepensionstillægget af penge, der kommer fra nedsparing i boligen«, siger Kim Valentin til Politiken.

I Sampension hæfter direktør Hasse Jørgensen sig ved, at så markant en del af pensionisterne siger nej til at veksle mursten til penge i hånden.

»Jeg tror, at nogle grundlæggende opfatter det som ubehageligt at spise af værdierne. Så er de villige til at sænke levestandarden til et mere moderat niveau i stedet. Men har man svært ved at leve det liv, man gerne vil, er der ikke noget galt i at belåne friværdien«, understreger han overfor Politiken.

For Carsten Tanggaard, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og formand for statens Penge- og Pensionspanel, giver det god mening, at pensionisterne vil gemme pengene. Det er, siger han, i bund og grund fornuftigt, at man ikke sidder som 85-årig i en bolig, der er belånt til skorstenen.

»Friværdien kan være et rygstød. Der er betydelig usikkerhed om fremtiden og velfærdssystemet, og vi har lige været igennem en finanskrise«, siger han.