Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I snit har denne aldersgruppe ellers en friværdi på 750.000 kroner, de kan aktivere.
»I mange tilfælde føler folk, at det er ulogisk at tage lån i boligen, når de i stedet kan bruge den pensionsopsparing, de har et andet sted«, siger Kim Valentin, direktør i det uafhængige privatøkonomiske rådgivningsfirma Finanshuset i Fredensborg og V-borgmester i Gribskov.
»Men der er incitamenter i skatte- og pensionssystemet til at bruge friværdien først. Dels kan du ved at udskyde udbetalingen af en pensionsopsparing få flere år, hvor pengene forrentes. Dels bliver man ikke modregnet i folkepensionstillægget af penge, der kommer fra nedsparing i boligen«, siger Kim Valentin til Politiken.
I Sampension hæfter direktør Hasse Jørgensen sig ved, at så markant en del af pensionisterne siger nej til at veksle mursten til penge i hånden.
»Jeg tror, at nogle grundlæggende opfatter det som ubehageligt at spise af værdierne. Så er de villige til at sænke levestandarden til et mere moderat niveau i stedet. Men har man svært ved at leve det liv, man gerne vil, er der ikke noget galt i at belåne friværdien«, understreger han overfor Politiken.
For Carsten Tanggaard, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og formand for statens Penge- og Pensionspanel, giver det god mening, at pensionisterne vil gemme pengene. Det er, siger han, i bund og grund fornuftigt, at man ikke sidder som 85-årig i en bolig, der er belånt til skorstenen.
»Friværdien kan være et rygstød. Der er betydelig usikkerhed om fremtiden og velfærdssystemet, og vi har lige været igennem en finanskrise«, siger han.