Pensioner er stavnsbundne længe endnu

Pensionsselskabernes kamp for at tjene penge ser ud til at udvikle sig til et maratonløb. Derfor kan det have lange udsigter, før alle kunder får frigivet deres pensionsopsparinger.

Med pensionsselskabernes brug af kursværn er stavnsbåndet genindført for tusinder af pensionsopsparere. Det vil nemlig kappe en stor luns af opsparingen, hvis man flytter sine pensionspenge til et andet selskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Lars Gejl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har lange udsigter at få ophævet stavnsbåndet for pensionspengene i de selskaber, der er ramt hårdest af finanskrisen. De lave renter presser selskaberne i en sådan grad, at der kan gå år, før de pensionspenge, der er indefrosne af de såkaldte kursværn, sættes fri.

Hullet i nogle af pensionsselskabernes pengekasser er endda større nu end ved årsskiftet. Sådan lyder meldingen fra en af landets førende pensionseksperter.

Flere kunder har ellers vejret morgenluft på grund af stigende aktiekurser siden de voldsomme dyk i fjerde kvartal sidste år. Men selv en fest på aktiemarkederne er uden den store betydning for pensionsselskaberne. De har nemlig solgt stort set alle deres aktier – ofte med store tab – for at overholde Finanstilsynets regler.

Et af de selskaber, der har været nødt til at indføre et såkaldt kursværn, er Danica Pension, der ejes af Danske Bank.

Kursværnet på fem procent betyder, at Danmarks største pensionsselskab spiser fem procent af en kundes opsparing, hvis han eller hun ønsker at flytte pengene til et andet selskab. Det betyder et farvel til 50.000 kroner for hver million kroner, der flyttes.

De fire andre selskaber med kursværn er Topdanmark, der snupper otte procent af kundernes penge i deres Liv 1-selskab ved flytning, Skandia Pension, der beholder ti procent, mens SEB nøjes med fem procent og Alm. Brand to procent.

Stavnsbundne kunder

Dermed er kunderne i princippet stavnsbundne, ligesom mobiliteten er hæmmet, fordi de færreste har lyst til at miste en stor sum penge, bare fordi man ønsker at benytte et andet pensionsselskab.

Nye beregninger fra Berlingske Research og aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen viser, at for eksempel Danica Pensions kunder imidlertid må væbne sig med tålmodighed: Der går lang tid, før de igen slippes fri.

»En fremskrivning viser, at selskabet formentlig først er i stand til at ophæve kursværnet i juli 2010,« siger Jørgen Svendsen.

Danica Pension erkender, at selskabet formentlig først er i stand til at slippe kunderne fri om lang tid.

»Vi ophæver det, når vores investeringsafkast igen er tilstrækkeligt positivt. I første kvartal i år havde vi et investeringsafkast på minus 1,2 procent. Derfor er vi kommet en smule længere væk fra at ophæve kursværnet, men når vi har mulighed for at ophæve det, gør vi det,« siger cheføkonom i Danica Pension, Jens Christian Nielsen.

Han tilføjer, at det ikke helt kan udelukkes, at kursværnet ophæves i indeværende år. 

Aktierne er solgt

Fremskrivningen fra Berlingske Research tager udgangspunkt i Danica Pensions årsregnskab, hvor det fremgår, at selskabet har investeret syv procent i aktier, ti procent i ejendomme, ti procent i kreditobligationer og 73 procent i realkredit- og statsobligationer.

Der er indlagt de sædvanlige forventninger til afkast på aktier, obligationer og ejendomme. At der går så lang tid, før Danmarks største pensionsselskab er i stand til at ophæve kursværnet, skyldes i høj grad, at selskabet – på linje med de fleste andre pensionsselskaber – har solgt ud af aktierne:

»En defensiv sammensætning af investeringsaktiverne som følge af få eller ingen penge i kassen betyder, at det kan blive endog særdeles vanskeligt at tjene penge nok til at bygge bufferen op igen, afdrage på »gammel« gæld til ejerne, betale omkostninger, risikotillæg og PAL-skat og samtidig tilbyde kunderne en konkurrencedygtig depotrente,« siger administrerende direktør i Aon Private Consulting, Peter Lindblad.

Netop kunderne i Danica Pension er ramt af en stor gæld på 1,1 milliarder kroner til ejeren, Danske Bank. Penge der under betegnelser som driftsherretillæg eller risikotillæg betales løbende af afkastet, for at ejerens egenkapital i sidste instans står som sikkerhed for pensionsselskabet.

Men i år med underskud på investeringerne hober gælden sig blot op og skal betales tilbage, når pensionsselskabet tjener penge igen.

Uret tikker

En yderligere udfordring er, at Danica Pension – på linje med andre selskaber – har lovet mange af deres kunder en gennemsnitlig forrentning af pensionsopsparingen på 4,5 procent. Også selv om selskabet i øjeblikket har skruet forrentningen ned på et historisk lavt niveau på 1,5 procent.

»Der er grænser for, hvor lang tid et selskab kan blive ved med at give 1,5 procent i rente, når det har givet kunderne en ydelsesgaranti på 4,5 procent. Der er lidt at tære på, fordi kunderne har modtaget en højere rente i flere år, men det er klart, at en så lav rente på et tidspunkt ikke går længere,« siger pensionseksperten Jørgen Svendsen.