Pension er ikke for amatører

Pensionskunder får dårligere produkter, hvis det skal være så simpelt, at alle skal kunne forstå deres pension. Det konstaterer direktør Per Klitgaard Poulsen fra SEB Pension. Forbrugerrådet og professor Peter Løchte Jørgensen giver ham delvist ret.

Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver mindre at leve af som gammel, hvis alle skal forstå deres pensionsopsparing. Sådan lyder budskabet fra flere pensionsselskaber i disse dage, hvor debatten om en lukket pensionssektor atter er blusset op.

Forbrugerrådet og økonomiprofessor Peter Løchte Jørgensen er tilbøjelige til at give selskaberne ret et stykke hen ad vejen, men de savner stadig vigtig information, som burde være lige til at give.

”Hvis vores kunder skal kunne forstå alting, så bliver det dårligere produkter, som vi tilbyder dem. Det handler ikke om, at vi vil gøre noget i det skjulte, men det er en begrænsning, hvis alle skal kunne forstå alt,” siger Per Klitgaard Poulsen, der er administrerende direktør for SEB Pension.

Han bruger eksemplet med en flybillet til Rom. Det er uden betydning om kunden forstår, hvordan flyet holder sig i luften, men resultatet, nemlig at kunden kommer sikkert frem, er vigtigt.

”Der er vagthunde som Forbrugerrådet, Finanstilsynet og økonomiske journalister, som vi naturligvis skal kunne forklare, hvad vi laver, men det betyder ikke, at alle folk skal forstå det,” siger Per Klitgaard Poulsen.
Hos Forbrugerrådet erkender økonom Carsten Holdum, at pension er kompliceret stof, som ikke er lige nemt at forstå for alle.

”Det er rigtigt, at der er relativt komplekse sammenhænge i finansielle produkter, og det er ikke ønskværdigt, at alle i Danmark skal bruge tid på at lære tingene til bunds,” siger Carsten Holdum.

Rådet kritiserer dog pensionsselskaberne for, at de heller ikke kan forklare rådets uddannede eksperter, hvad det er, de foretager sig.

”Når nogen gerne vil forstå det, så skal selskaberne lægge det hele frem. Det er ikke tilfældet i pensionssektoren,” konstaterer Carsten Holdum.
Forbrugerrådet har uden held forsøgt at finde ud af, hvad en pensionsopsparer har betalt i omkostninger som 60-årig, hvis han som 40-årig satte 40.000 kroner ind på sin pensionsopsparing.

”Nogle institutter lagde alt frem, og nogle gav mig tal, jeg ikke kunne kontrollere. Der var meget, som skulle efterbehandles og korrigeres, og noget gav slet ikke mening,” fortæller Carsten Holdum.

AP Pensions administrerende direktør Hans Boye Clausen skrev i torsdags et indlæg i Berlingske Business, om hvordan pensionsselskaberne befinder sig som en lus mellem to negle. På den ene side forlanger kunderne enkelthed, og på den anden side forlanger myndighederne detaljeret information.

For ham giver det ikke mening at sammenligne pensionsselskabernes omkostninger, fordi det kræver, de forudsætter det samme om dødelighed, inflation, renter med mere.

”Vi vil gerne fortælle om vores omkostninger, men det koster alt for meget at stille de informationer til rådighed. Vi står til regnskab over for Finanstilsynet, og det må gøre det,” siger Hans Boye Clausen.

Heri får han delvis støtte fra professor Peter Løchte Jørgensen fra Århus Universitet:

”Pensionsselskaber er ikke som en bank, hvor man bare sætter penge ind på en konto, og de kommer ud med en rente. De har mange omkostninger, og de er meget komplicerede at forstå. Det er ikke nødvendigvis noget for hr. og fru Jensen,” siger Peter Løchte Jørgensen.

Professoren finder det derimod ganske kritisabelt, at han ikke kan få indblik i selskabernes aftaler med kapitalforvaltere. Der er nemlig stor forskel på prisen alt efter, om der vælges en aktiv forvalter, som sidder og træffer strategiske beslutninger, eller en passiv, hvor investeringen for eksempel skal følge etaktieindeks.

”Jeg kan godt være lidt bekymret på investeringssiden. Det er betydeligt dyrere med aktiv forvaltning, og det er svært at påvise, at der er en positiv vinding ved det. De oplysningerne kan jeg ikke få,” siger Peter Løchte Jørgensen.
Det er især kommercielle selskaber som Danica og Nordea Pension, der nyder godt af, at kunderne ikke helt forstår, hvad der sker.

”For eksempel skal Danica tjene penge til sin ejer Danske Bank, og vi vil da gerne vide, hvor meget kapitalforvaltning, der sker via selskaber, som er ejet af Danske Bank,” siger Peter Løchte Jørgensen.