Pension er Folketinget mod befolkningen

Flere danskere betaler frivilligt ekstra ind på pensionsopsparingen. De vil gerne selv kunne bestemme, hvornår de forlader arbejdsmarkedet.

»Det er Folketinget mod befolkningen. Folketinget ønsker, at danskerne skal arbejde længere, men det vil befolkningen ikke,« siger adm. direktør i AP Pension, Søren Dal Thomsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Danskerne skal blive på arbejdsmarkedet, og de yngre generationer kan se frem til at skulle arbejde, til de er på den grå side af de 70 år.

Men Folketingets initiativer for at holde danskerne på arbejdsmarkedet falder ikke i god jord hos alle. Mange vil gerne have muligheden for at kunne trække sig tidligere tilbage, end politikerne ønsker, og derfor skruer de op for deres pensionsindbetalinger.

»Det er Folketinget mod befolkningen. Folketinget ønsker, at danskerne skal arbejde længere, men det vil befolkningen ikke,« siger adm. direktør i AP Pension, Søren Dal Thomsen.

Han har oplevet en stigning i de frivillige pensionsindbetalinger på 35 procent over to år.

Samme melding lyder fra Nordea Liv & Pension.

»Vi ser en signifikant stigende tendens hos alle vores kundegrupper til at lægge frivillige bidrag på toppen af deres obligatoriske indbetalinger til pension. Det overrasker, at det er gruppen under 35 år, der gør det mest,« siger direktør i Nordea Liv & Pension, Steen Michael Erichsen.

»Det handler om, at de skal arbejde, til de er 70 år, men mange ønsker i højere grad at få en pensionsordning, der giver mulighed for tidligere tilbagetrækning. Herudover er troen på, at folkepensionen består om mange år, faldet. Tilliden til, at der ikke kommer nye ændringer i reglerne fremover, er lig nul,« siger Steen Michael Erichsen.

Der findes ingen særskilte tal for, hvor mange danskere, der sparer frivilligt op til pension. Hellere ikke hvor meget de frivillige indbetalinger i alt beløber sig til.

Bundet i mange år

De samlede indbetalinger til pension var i 2014 lige under 110 mia. kr. Hvordan de samlede indbetalinger lander i år, er naturligt nok usikkert, men de fleste venter en stigning. Hos Danica Pension fremhæver man, at de lidt bedre tider for den danske økonomi gør danskerne mere trygge, og derfor har de overskud til også at afsætte en ekstra sum penge til pension.

Hos de to LO-baserede pensionskasser i form af PensionDanmark og Industriens Pension ser man samme trend som hos de kommercielle pensionsselskaber.

Industriens Pension har i dag 7.500 medlemmer, som betaler mere ind til pension, end de skal. Det er noget, der ligner en tredobling siden 2011. Hos PensionDanmark har der i første halvår været en vækst i antallet af medlemmer, som sparer ekstra op til pension, på 62 procent.

Fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel fra Instituttet for Fremtidsforskning mener, at de unges større fokus på pension kan skyldes, at finanskrisen har givet dem en helt ny adfærd.

»Det kan sagtens være, at de unge ikke længere ser fremtiden som noget trygt – »det skal nok gå«. De unge ser derimod fremtiden som noget skræmmende,« siger hun.

»De unge studerede under finanskrisen. Nu er den ovre, og de er kommet i job. Men de så et skræmmebillede under krisen, der viste, at de aldrig ville få et job. Det har de fået ind under huden, og det har lært dem, at de selv skal tage vare på deres kærlighed, forbrug og økonomi,« siger Anne Dencker Bædkel, der fremhæver, at finanskrisen var knap så skelsættende for den ældre generation, fordi de har oplevet mange omvæltninger og kriser undervejs.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA Pension, er på linje med fremtidsforskeren mht. de unge.

For ti år siden var parolen blandt de unge mere »lev stærkt, og dø ung«, men efterlønsreformen og lignende har gjort flere og flere bevidste om, at man skal klare sig selv,« fremhæver Carsten Holdum.