Pension bliver dit eget ansvar

De seks største partier er enige om, at folkepensionen vil blive ændret, og efterlønnen hænger i en tynd tråd for danskere under 40. Den enkelte dansker skal tage større ansvar for sin egen alderdom.

Den enkelte dansker må i fremtiden sandsynligvis selv tage større ansvar for pengene til alderdommen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Coloubox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der vil ske kraftige ændringer af dine muligheder for at få efterløn og folkepension, hvis du er 40-45 år og derunder. Og dine muligheder bliver helt afhængige af din øvrige økonomi og formue. Det er konklusionen på en rundspørge blandt de pensionsansvarlige politikere fra de seks største partier i Folketinget, som indgår i Berlingske-journalist Povl Dengsøes nye håndbog "Pension".

De seks politikere er ikke alene ordførere fra nuværende og tidligere regeringsbærende partier samt SF og Dansk Folkeparti – de fleste af dem har også en alder, så man må formode, at de fortsætter i politik længe nok til at skulle bære ansvaret for landets økonomi på et tidspunkt, hvor befolkningsudviklingen tvinger os til at lave reformer af de offentlige pensioner.

De seks svar er entydige: Folkepensionen vil også eksistere om 25 år - men i en kraftigt ændret form. De seks politikere er enige om, at folkepensionen bliver endnu mere afhængig af den enkeltes formue, sådan at de fattigste danskere får et grundbeløb, som de kan leve for, mens beløbet bliver mindre og mindre, jo større pensionsopsparing den enkelte har sparet sammen i forvejen.

Tillæg vil fylde mere

Allerede i dag består folkepensionen af et grundbeløb samt et tillæg og en række tilskud, der afhængiger af pensionistens øvrige økonomiske forhold. Men gradueringen bliver kraftigere.

"Jeg tror på, at der også om 25 år er en folkepension i form af et grundbeløb til alle. Men samtidig vil tillæggene fylde mere, end de gør i dag, således at man på bedre vis er i stand til at tilgodese dem, der har behov. Tillæggene vil så være baseret på det specifikke behov hos den enkelte," siger Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Colette Brix fra Dansk Folkeparti vil gøre folkepensionens tillæg afhængige af både indkomsten fra pensionsopsparing og af formue i øvrigt.

V: Væk med efterløn

Når spørgsmålet drejer sig om retten til efterløn, hører enigheden blandt de seks politikere op. Spørgsmålet deler panelet i to lige store grupper: Morten Helveg Petersen, Colette Brix og Jacob Jensen fra Venstre tror ikke, at der vil være en efterløn om 25 år, mens de resterende tre politikere tror på og vil arbejde for, at efterløn fortsat er en mulighed om 25 år.

"Efterlønnen er et fornuftigt gode til en gruppe på arbejdsmarkedet, der har brug for det på grund af nedslidning. Muligvis vil den gruppe blive mindre, men der skal være en efterløn til den gruppe – også fordi det er værdigt for dem at kunne vælge efterløn, hvis de er nedslidte,” siger Orla Hav fra Socialdemokraterne i bogen.

På det punkt ser Socialdemokraterne ud til at kunne blive enige med de Konservative, hvis ordfører Per Ø. Jørgensen også tror på efterløn til de nedslidte – men ikke til andre. Dermed er regeringspartierne Venstre og de Konservative uenige, idet Jacob Jensen tror, at efterlønnen forsvinder helt.

"Jeg tror ikke, at efterlønnen består om 25 år. Den vil efter min vurdering blive udfaset efter den model, som der nu er vedtaget, hvor aldersgrænsen stiger med levealderen. På et tidspunkt er den så udvandet, at man slår til og afskaffer den helt og eventuelt ved samme lejlighed justerer i andre pensionstakster," siger Jacob Jensen.

Dit eget ansvar

Rundspørgen omfatter også Stine Bosse, som var medlem af Velfærdskommissionen og er formand for brancheforeningen Forsikring & Pension samt koncernchef i skadeforsikringskoncernen TrygVesta.

"Om 25 år tror jeg absolut, at danskerne skal tage mere økonomisk ansvar for deres alderdom. Og det baserer jeg på, at det allerede i dag er skruet sådan sammen, at de, der slet ikke har lagt noget til side, ikke har ret meget at rutte med. Og så baserer jeg det også på, at vi alle har en forventning om, at vi lever længere end vores forældre, samt at vi er raske og rørige længere, så vi kan og vil foretage os noget mere i alderdommen. Og det koster penge," siger Stine Bosse.