Pengepugere, kuponklippere og gebyrhajer

Vokser din bankkonto, har du udsigt til at blive forgyldt af aktieudbytte, eller bliver du flået i lånegebyrer af realkreditinstituttet? Privatøkonomiske journalist Louise Kastberg giver et privatøkonomisk tilbageblik på ugen der gik.

Renten er ofte et rundt nul – alligevel sparer vi op som aldrig før. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Danskerne puger penge som aldrig før

Penge i banken svarer i øjeblikket næsten til at have dem liggende hjemme under madrassen, da man de fleste steder får et rundt nul i rente. Alligevel er danskerne vilde med at se bankbogen svulme. I gennemsnit har ung som gammel sparet 140.900 kroner op i banken.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at det samlede indlån i august var på 806,5 milliarder kroner. Og det er ny rekord, hvis man renser for sæsonudsving og inflation.

»Det er et tæt på et historisk højt niveau, der kun overgås af niveauet i april, der lød på 808,9 milliarder kroner. Der er dog normalt en tendens til, at danskernes indlån i bankerne stiger hen over foråret som følge af udbetaling af aktieudbytte samt feriepenge og skat. Renser man for disse normale sæsonudsving, så er rekorden i hus,« skriver chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit i en kommentar.

Spendérbukserne bliver i skabet

Stigningen i det samlede indlån svarer til, at hver dansker i snit har sat 6.140 kroner mere ind på kontoen siden begyndelsen af året. Det tyder ifølge Stramer på, at danskerne foretrækker at lade pengene stå i banken fremfor at øge forbruget.

»Det bekræfter os i, at der ikke er så meget fart over privatforbruget som tidligere. Når det er sagt, så forventer vi dog fortsat en moderat fremgang i privatforbruget over de kommende måneder. Det skal ses i lyset af, at forbrugspotentialet trods alt fortsat er intakt. Renterne er uhyre lave, reallønnen stiger pænt for de fleste danskere, beskæftigelsen øges i stadig flere dele af landet og friværdierne ligeså,« skriver Tore Stramer.

Han finder det positivt, at danskerne har fokus på opsparing og gældsnedbringelse frem for at tage spendérbukserne på, så vi undgår et nyt lånefinansieret forbrugsboom:

»Det giver selvsagt lidt svagere forbrugsvækst, men trækker omvendt også i retning af at øge stabiliteten i dansk økonomi.«

 

Stor aktivitet ved havelågerne i hovedstaden

Husene i hovedstaden skifter oftest ejere. Arkivfoto: Morten Germund Fold sammen
Læs mere

Der ryger rigtig mange flyttelæs gennem havelågerne i hovedstaden. De få villaer og rækkehuse, der findes i storbyen, er de mest handlede i løbet af de seneste fem år, viser beregninger fra boligportalen Boliga.dk.

I det indre København og på Frederiksberg C er der gennemført 199 handler af villaer og rækkehuse siden midten af 2011. Det svarer til, at 29 og 25 pct. af bydelenes samlede bestand af villaer og rækkehuse har været handlet i løbet af de seneste fem år. Også i centrum af Aarhus er minimum hvert femte af byens villaer og rækkehuse er blevet handlet i løbet af de seneste fem år.

 

55 milliarder kroner. Så højt bliver årets aktieudbytte

2016 tegner til at blive et gyldent år for aktionærerne i de børsnoterede danske selskaber. Det samlede aktieudbytte har kurs mod at lande på omkring 55 milliarder kroner.

Det er Nationalbanken, der løfter sløret for årets aktieudbyttebetalinger, da der er offentliggjort nye tal for værdipapirstatistikken.

»At vi allerede nu kan gøre status over aktieudbyttebetalinger for året samlet set skyldes, at stort set alle udbyttebetalinger finder sted inden for årets første fem måneder. Konklusionen er derfor også, at udbyttebetalinger i 2016 ender på det tredje højeste niveau i statistikkens 16-årige levetid,« skriver chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit i en kommentar til oplysningerne fra Nationalbanken. Aktieudbyttet for 2016 er ifølge cheføkonomen kun blevet overgået i 2006 og 2015, hvor det landede på henholdsvis 75,6 og 88,3 milliarder kroner.

Ser man på aktieudbyttebetalingerne over de seneste to år, slår de sammenlagt alle rekorder, da de løber op i svimlende 143 milliarder kroner.

 

Banker skummer ekstraregningen til boligejerne

Foto: Henning Bagger.

Mens realkreditselskaberne har travlt med at forklare kunderne, at de højere gebyrer i form af bidrag skyldes skærpede kapitalkrav og regulering, skummer bankerne fløden.

Samtidig med at boligejernes regning er steget, har realkreditinstitutterne skruet op for betalingen til de banker, der formidler realkreditlånene. Det skriver Finanswatch, der har beregnet, at realkreditinstitutterne sendte 83 procent flere penge videre til bankerne i 2015 sammenlignet med i 2007, hvor de fik tre milliarder kroner mod 5,6 milliarder kroner i fjor. I samme periode steg realkredit­udlånet med 33 procent.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk er forarget over, at så stor en del af ekstraregningen til boligejerne ryger i bankernes pengetanke.

»Jeg er ærligt talt lidt rystet over at se disse tal. Det er vigtigt for kunderne, at realkreditten er velkapitaliseret, så man kan klare en krise. Men tallene viser, at i praksis har bankerne jo nu gennem flere år brugt realkreditten som en malkeko,« siger han til Finans­Watch.