ikke konsekvenserne af at kautionere, og det skal der laves om på.
Det er Forbrugerådet og bankernes brancheforening
Finansrådet, der har sat sig sammen og lavet nogle nye spilleregler for kautionisterne.
Reglerne er netop trådt i
kraft her ved årsskiftet, og de indebærer blandt andet, at alle kunder fremover skal have en pjece udleveret i deres pengeinstitut,
inden vedkommende vælger at stille en del af formuen til rådighed for andre.
I pjecen er en præcis beskrivelse
af, hvad det vil sige at være kautionist.
- Der er stadig alt for mange sager om kautioner, der indbringes for Pengeinstitutankenævnet.
Det er et stort problem, fordi folk sjældent ved, hvad det vil sige at kautionere, siger jurist i Forbrugerrådet, Mette Frøland,
der har været med til at udforme de nye regler.
- Hvis man selv låner nogle penge i banken, får man også
selv gavn af dem. Men ved at kautionere kan man komme til at betale penge tilbage, som en anden person har haft gavn af. Det er der
mange, der ikke gør sig klart, siger Mette Frøland.
Ingen fordelHun understreger, at de nye regler udelukkende
gælder for private kautioner, hvor pengeinstitutterne ofte bruger de såkaldte selvskyldner-kautioner. De betyder, at banken
uden videre kan komme efter kautionisten, hvis låntager ikke betaler sit lån tilbage.
- For banken er det et stort
plus, fordi den får en ekstra sikkerhed. Men for den enkelte kautionist er der ingen fordel forbundet med at kautionere. Vi
fraråder derfor generelt folk at skrive under på en kaution, siger Mette Frøland, der fremhæver, at banker
kun forlanger kautionister, hvis den enkelte låntager har knas med sin kreditværdighed. Det alene burde være en
advarselslampe, som bør få de fleste til at holde sig væk, fremhæver Forbrugerrådet.
- Kun i de
tilfælde, hvor man er indstillet på at skulle forære pengene væk, skal man indlade sig på at være
kautionist. Det kan eventuelt være forældre, der kautionerer for et lån til deres børn, siger Mette Frøland.
Flere
stramninger
I den nye pjece fra bankerne, som alle kautionister skal have, bliver det understreget med teksten, at "du bør
ikke kautionere, hvis du ikke kan undvære det beløb, du bliver bedt om at kautionere for".
Og pjecen slutter
kort og klart: Hvis du er i tvivl, så lad være med at kautionere.
De ændrede regler betyder også, at
pengeinstitutterne skal fortælle kautionisten om låntagerens økonomi ved at udlevere en kopi af den seneste årsopgørelse
og tre måneders lønsedler.
Ligeledes skal kautionisten hvert år have tilsendt en meddelelse om størrelsen
af det lån eller kassekredit, som vedkommende hæfter for.
Både Finansrådet og Forbrugerrådet så
dog gerne, at der også via lovgivningen kom endnu flere stramninger.
På nuværende tidspunkt skal en kautionist
senest have besked seks måneder efter, at en låntager har stoppet med at betale renter og afdrag på gælden.
Det
er alt for lang tid, mener både Forbrugerrådet og Finansrådet, og de to organisationer ønsker, at den periode
bliver skåret ned til tre måneder. Hvis den frist bliver overskredet, må pengeinstituttet selv tage den resterende
del af tabet ud over de tre måneder. Hvis låntager udebliver med ydelsen i otte måneder, bliver kautinisten sparet
for de fem måneder.
- Derved vil bankerne få et smæk over fingrene, hvis de kommer til at sylte en sag. De
sker desværre engang imellem. Og lige nu har det oftest ingen konsekvenser for pengeinstituttet, hvis det glemmer at give kautionisten
besked om misligeholdelse af et lån, siger Mette Frøland.
