Papirtæpper på gulvet

De italienske papirtæpper er uden tvivl én af årets mest hotte nyheder, der henvender sig til trendsættere

og folk med hang til designermøbler. De rustikke tæpper har stor styrke og holdbarhed, idet råmaterialet stammer

fra meget modstandsdygtige træfibre. Tæpperne er vand- og smudsafvisende, brandsikre, lysægte, og de kan vaskes

eller renses. Men tæpperne er ikke bare trendy og slidstærke - de er også produceret med stor hensyntagen til miljøbeskyttelse.

Tæpperne, der markedsføres under navnet Textwooo, er fremstillet af træfibre. Garnerne er udvundet, spundet og

vævet af en træmasse - råcellulose - fra træer, der er vokset op i nordeuropæiske skovplantager. Disse

plantager følger et miljøvenligt program, som kontrolleres af en række uafhængige organisationer. De papirtæpper,

der indtil nu er set på det danske marked, har været relativt kostbare. Men Garant-kæden har nu etableret egen import af

tæpperne, og kan således sælge dem til priser, der ligger ca. 30 pct. lavere end det, markedet hidtil har budt på.

ras



Gardiner fjernbetjenes

Som noget helt nyt lancerer Velux et batteridrevet gardin -det første af sin art på

markedet. Gardinet fungerer på samme måde som almindelige fjernbetjente rullegardiner, men adskiller sig ved at være

væsentligt nemmere at installere. Der skal hverken trækkes ledninger eller saves og bores for at få gardinet monteret.

Gardinet er nøjagtigt tilpasset sortimentet af Velux vinduer og fås som både mørklægnings- og rullegardin i

knap 70 forskellige dessiner.


Det nye rullegardin gør det nemmere at betjene højtsiddende eller svært tilgængelige

ovenlysvinduer, f.eks. hvis der står møbler i vejen. Nemt og bekvemt ruller gardinerne op eller ned med et enkelt tryk

på fjernbetjeningen. Flere gardiner ved siden af hinanden kan køre på samme fjernbetjening. De kan også betjenes

manuelt, hvis det er nødvendigt i en håndevending. Gardinerne koster fra kr. 1.413 kr. og kan købes i byggemarkeder,

gardinbutikker, hos tømmerhandlere og via www.Veluxshop.dk, hvor købere også kan man få overblik over dessinerne.

ras