Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
? Min samlever døde i december 2008. vi har levet sammen i 15 år, men har aldrig fået lavet testamente eller "samlivserklæring", hvilket bevirker, at min samlevers voksne børn arver alt. Boet er udlagt til privat skifte.
Jeg har betalt huslejen for vores lejebolig, ligesom jeg har betalt alle løbende faste udgifter.
Mit spørgsmål er: Hvor længe kan arvingerne komme og hente ting i lejligheden. Der må vel være en frist?
Jeg kan jo ikke blive ved med at have min samlevers ting stående. Der er meget, der skal destrueres og ordnes efter et dødsfald, og jeg vil gerne have det overstået. Mit spørgsmål er så: Hvor længe kan arvingerne vente?
Med venlig hilsen L.R.
! Når der ikke er testamente, arver du som papirløs samboende ingenting. Desværre går det for rigtigt mange samboende, som det er gået for dig: Der arves intet, og der er problemer med arvingerne. Derfor bør papirløse oprette de nødvendige papirer, f.eks. en samlivskontrakt og et testamente.
Arvingerne kan ikke bare hente ting, men de kan gøre krav på det, der tilhører afdøde. I praksis er det ofte vanskeligt at afgøre, for tingene er blandet sammen efter 15 års samliv. Hvis der er tvivl om, hvem der arver hvad, så må spørgsmålet i sidste ende afgøres ved retten. Du bør overfor boet efter din samlever rejse krav om, at de tager stilling til, hvad de mener tilhører boet, og at de inden en kortere frist fjerner disse ting. Der er ingen faste regler for fristens længde.
Du skal dog vide, at der kan gå nogen tid før boet udleveres fra skifteretten til dem, der kan disponere over det.
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk
Læs også: