På hesteryg gennem aktive vulkaner<br>

Læs mere
Fold sammen
Rodolfo Coombs stod i indgangen til sit hus, da vi ankom. Jeg havde hørt meget om denne tidligere olympiske træner for

det spanske landshold i ridning - en karriere, han havde opgivet på grund af det konstante pres i hestesporten og en brændende

lyst til at komme tilbage til det, som det hele handler om. At nyde livet med sine heste uden pres. Nu lever han af at guide folk rundt

i Pucons fantastiske natur på heste, han selv har fremavlet, en blanding af chilenske og araberheste.



Og nu stod han så

her i indgangen til sit hus med sort alpehue på hovedet og en rank holdning, som var han taget ud af en film.



Rodolfo havde

allerede sadlet hestene op til vores én dags tur, der skulle føre os igennem vilde skove, forbi smukke skovsøer

og til udsigter med sneklædte vulkantoppe. En tur, der skulle ende med en times klatretur til toppen af et bjerg, hvor vi planlagde

at nyde udsigten og et glas medbragt vin.



Rodolfo udleverede koskinds benskinner, der skulle forhindre os i at få blå

mærker på skinnebenene, når vi red gennem den tætte skov og samtidig fik vi en gennemgang af, hvordan man

rider på hans heste. Den chilenske metode er at rulle tøjlerne sammen i en lasso og holde dem med én hånd. Den

anden skal holdes fri, så man kan bruge den til at holde balancen og fjerne grene, der eventuelt kommer i vejen under rideturen.

Efter den korte gennemgang satte vi os op på hestene og begav os ud på den lille sti, der langsomt snoede sig op langs

bjergryggen, bag hans hus.



Vi vænnede os hurtigt til den chilenske ridestil og vi kunne så småt begynde at

nyde de store bjergrygge, der omgav os, mens vi langsomt klatrede op igennem skoven og igennem en tættere og tættere underskov.



Undervejs

rettede Rodolfo ridestilen, og samtidigt fortalte han om skoven, vi red igennem. Vi passerede nogle af verdens ældste træer,

der strakte sig majestætisk mod himlen, og enkelte varme kilder, der skød op fra undergrunden. Disse »hotsprings«

ses i hele Pucon-området, og med deres rige indhold af naturlige mineraler, er der mange, der besøger de velindrettede

kurbade omkring Pucon.



Vi red vuggende gennem skovens stilhed, der kun blev afbrudt af lyden fra hestenes hove.



Efter seks

timer parkerede vi hestene ved en højtliggende skovsø, og klatrede det sidste stykke op mod toppen af bjerget.





toppen nød vi et glas vin og lidt mad, mens Rodolfo fortale, at vi befandt os i centrum af tre store vulkaner, hvor den største

og Sydamerikas mest aktive var Villarrica, der kun var små fyrre kilometer væk. Han beroligede os dog med, at det var

tyve år siden, der havde været et større udbrud, og vi var i mere end sikkerhed, hvis Villarrica havde tænkt

sig at hoste lava igen. Berlingske Tidende