På cykeltur til bordets glæder

Læs mere
Fold sammen
Frankrig er et fortrinligt land til cykel- og vandreture. Efterhånden som man kommer frem på ruten, er det nyttigt på forhånd

at vide, hvor man finder hoteller og restauranter, der byder på gastronomiske glæder.


Det giver den årlige

udgivelse "Logis de France Guiden 2002" god besked om.


Logis de France er en kæde af hoteller, 3470 i alt, der

udmærker sig ved at lægge vægt på den personlige velkomst og det gode landkøkken. Ikke noget med upersonlige

marmorreceptioner og formelle restauranter.


Der er tale om små familieforetagender, der i mere end et halvt århundrede har

holdt fast i de gode, franske traditioner og den særlige franske livsglæde.


Stederne ligger som regel i landsbyer,

oftest ude på landet, men findes også tæt ved havet og i bjergene.



Fokus på det ægte

Køkkencheferne

i Logis de France restauranterne går højt op i egnskøkkenets traditioner og glæder, og de ser det som deres

fornemste opgave at sætte fokus på det ægte, opfindsomme og samtidig lette måltid. Hvert sted tilbyder en

menu, der består af forret, hovedret, ost eller dessert til en overkommelig pris.


Man kan som noget nyt også finde

adresserne præsenteret på hjemmesiden www.logis-de-france.fr


I guidebogen i år er stederne inddelt ud fra specielle

kriterier, og man kan se, hvor det er specielt godt at cykle, vandre, stå på ski og fiske - og så er vinamatørerne

heller ikke glemt. Guidebogen med tilhørende kort fås hos Det Franske Turistkontor eller fremsendes med post mod forsendelsesomkostninger.