Opsparing er en god forretning - næste år

Fra og med nytår bliver det en bedre forretning at spare op. Skatten på både renter og aktiegevinster sættes nemlig ned. På små aktiegevinster er det dog først fra 2012, at lempelsen kommer.

Afkast fra aktier, obligationer og bankbøger uden for pensionsordninger bliver beskattet lidt mere blidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

Det bliver en betydelig bedre forretning at spare op. Men først fra og med næste år, hvor den nye skattereform træder i kraft. Det er tilmed afkast fra både aktier, obligationer og bankbøger uden for pensionsordninger, der fremover bliver beskattet lidt mere blidt.

I dag skal der betales helt op til 59 procent i skat på renter, hvis man har positiv kapitalindkomst - altså flere renteindtægter end udgifter - og betaler topskat.

Det betyder, at man i dag skal have en rente på 4,8 procent bare for at få et afkast efter skat på to procent, som er nødvendig, hvis ens sparepenge skal holde trit med den løbende prisudvikling.

Også skatten på aktiegevinster, hvad enten de kommer fra stigende kurser eller udbytter, bliver mindre fremover, eftersom de nærende grænser på 28, 43 og 45 procent erstattes af tre nye, der hedder 27, 42 og 45.

Den høje sats skal først træde i kraft, når aktiegevinsterne overstiger 48.300 kroner, men det er først fra og med 1. januar 2012, at den lave sats på 27 procent træder i kraft.

Pensioner uden fordel

Men allerede fra næste år falder skatten på aktiegevinter over 48.400 kroner fra 43 til 45 procent, mens gevinster over 106.100 kroner vil blive beskattet med 45 procent som i dag.

Pensioner bliver det derimod en dårligere forrenting at spare op på, eftersom skattenværdien af indskud på ratepensioner falder fra 59 procent i dag til 52 procent fremover.

Også skatteværdien af indskud på kapitalpensioner falder fra de nuværende 44 procent til omkring 38 procent, fordi mellemskatten afskaffes. Afgiften ved udbetaling på 40 procent fastholdes dog. Der indføres også et loft over indskud på pensioner, som hedder 100.000 kroner.