Omstridte københavnske andelsboliger risikerer forfald

De 389 københavnske andelshuse i Grøndalsvænge er blevet kunstigt lavt prissat af Københavns Kommune med en 100 år gammel servitut i hånden for at sikre billige boliger, men nu bliver konsekvensen, at de bevaringsværdige huse kommer til at forfalde.

Grøndalsvænge består af 389 idylliske og bevaringsværdige huse. Men om bare få år kan kvarteret se anderledes slidt og forfaldent ud. Foto: Betina Garcia Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Københavns nordvestkvarter ligger andelsboligforeningen Grøndalsvænge, der består af et hyggeligt område med villaveje, hvorpå der ligger 389 idylliske og bevaringsværdige huse.

Men om bare få år kan kvarteret se anderledes slidt og forfaldent ud. Inde i husene er nemlig 389 familier, der med ét slag har fået skåret i gennemsnit en million kroner af værdien af deres grunde, og som fremover skal leve med en kunstigt lavt fastsat pris på deres huse. Dermed har mange af familierne hverken råd eller økonomisk incitament til at vedligeholde deres boliger.

Det hele sker som en konsekvens af, at en 100 år gammel servitut er dukket op. Servitutten bestemmer, at beboerne i andelsboligforeningen Grøndalsvænge aldrig må have nogen fortjeneste på deres grunde. Foreningen ejer både husene og grundene og købte sig i 2004 fri af en tilbagekøbsklausul fra Københavns Kommune. Dermed mente foreningen, at ejendommene frit kunne følge det øvrige andelsboligmarkeds prisudvikling, hvilket de har gjort siden 2004.

Men et flertal på Københavns Kommune bestående af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten bestemte i forrige uge at håndhæve den 100 år gamle servitut, hvilket altså skærer foreningens grundværdi ned fra 508 mio. kr. til blot 115 mio. kr.

Det betyder samtidig, at omkring 200 handler med boligerne siden 2004 er foretaget til ulovligt høje priser. Derfor venter nu et hav af retssager mellem tidligere ejere og nuværende ejere af boligerne.

Det økonomiske kaos har fået en række af beboerne til at bebude et søgsmål mod kommunen. Som et kompromis har de tre røde partier i stedet tilbudt et forlig, hvor servitutten opretholdes, men til gengæld giver man de andelshavere, der har købt eller belånt deres bolig til forhøjede priser, lov til at sælge til den kunstigt høje pris – hvis de kan finde en køber, der vil give mere for andelen, end den er værd. Samtidig skal beboerne acceptere, at fremtidige grundstigninger ikke indregnes i andelens værdi, der dermed på sigt udhules på grund af inflationen.

Uholdbar løsning

Det er ikke en holdbar løsning, mener Palle Geertsen fra bestyrelsen i Grøndalsvænge. Han forudser et boligkvarter, der blivere mindre og mindre attraktivt med årene. Husene er erklæret bevaringsværdige, og derfor skal de vedligeholdes efter særlige regler, men det har alle beboere ikke råd til.

»En fastfrysning af ejendomsværdierne i mindst 20-25 år, som forligsforslaget fra S, SF og Ø vil føre til, betyder, at vi bliver fattigere og fattigere, hver gang de øvrige priser i samfundet stiger. Konsekvensen er, at vi stavnsbindes, og at mange familier ikke kan vedligeholde de gamle bevaringsværdige huse, hvor kommunen jo stiller særlige krav til materialer og håndværk,« siger Palle Geertsen og tilføjer:

»Med en nedadgående værdi på huset bliver det for mange beboere umuligt at låne penge i bankerne til nyt tag eller nye vinduer. Det gælder især de familier, der har købt hus de seneste ti år og har store og dyre banklån. Både bankerne og beboerne har jo regnet med det stik modsatte, nemlig at vores andelshuse kunne følge en normal prisudvikling ligesom alle andre andelsforeninger i landet.«

Ifølge Peter Olesen, der er forfatter til en lang række bøger om bygningsbevaring og arkitektur i København, er det skandaløst, at et ellers attraktivt boligområde i København vil forfalde.

»Jeg synes, at det er rigtig synd, for det er en ualmindelig fin bebyggelse med bedre byggeskik fra begyndelsen af 1900-tallet, og husene fortjener at blive vedligeholdt. Det vil være skammeligt, hvis de ikke fik lov at overleve og ikke blev vedligeholdt ordentligt,« siger Peter Olesen, der i bogen »Overraskende København« har rost netop Grøndalsvænge-husene.

Beboerne i Grøndalsvænge skal tirsdag aften mødes til en ekstraordinær generalforsamling. Her skal de beslutte, om de samlet i foreningen Grøndalsvænge vil sagsøge Københavns Kommune med krav om erstatning, eller om de vil indgå et forlig med kommunen. Tidligere har foreningens bestyrelse givet udtryk for, at den mente at have en god sag, og derfor var det mest sandsynligt med en retssag.