Øksen hugger top af varmeregning

Skiftet fra lejlighed til hus gav stort hop i udgifterne til varme og el. Men der gik sport i at spare, og enkle tips samt økse og sav holder udgifterne i skak.

Brændeovnen i huset er med til at holde udgifterne nede. Samtidig giver det motion at hugge det nødvendige brænde. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For ni år siden skiftede familien og jeg bopæl fra lejlighed til parcelhus. Det udløste ikke kun forudsete og budgetterede merudgifter til skatter, terminer og vedligehold. Udgifterne til energi steg nemlig kraftigt, og det kom faktisk lidt bag på os.

Men flytte havde vi jo gjort – fordi husstanden var vokset fra en til to og til tre og snart efter også til fire. Plus en kanin.

I stedet gik der lidt sport i at spare og i gradvis at investere, så regningerne kom på skrump.

De fleste hvidevarer er udskiftet til nye modeller, der nærmest ikke bruger strøm, tørretumbleren bliver næsten kun brugt i vintermånederne, og alle lamper har for længe siden fået sparepærer. Og så har vi vænnet os selv og efterhånden også børnene til, at vi ikke behøver at have lys alle steder. Der er også masser af små spareråd, som tilsammen summer op – og som ligger på de fleste hjemmesider hos elleverandører eller varmeselskabet.

Samlet ligger vi ifølge årsregningerne fra DONG cirka 20 procent under normalen med et forbrug omkring 4.000 kilowatt-timer for fire personer. Det sparer os for 2.000-3.000 kroner. En del af forklaringen er, at vi bruger bygas til madlavning, hvilket opvejer knap halvdelen af el-besparelsen.

Mens el-regningen ligger nogenlunde stabilt på godt 9.000 kroner om året, svinger varmeudgiften fra 12.000 til 18.000 kroner afhængig af, hvor kold vinteren er.

Vi fik isoleret lidt, da vi rykkede ind, og siden har vi skiftet de fleste vinduer og døre, og selv om huset er fra 1918 og aldrig bliver super-tiptop-isoleret, ligger vores forbrug af fjernvarme i runde tal ti procent under normalen målt på kvadratmeter.

Her er en del af forklaringen så, at der var brændeovn i huset. Og den er vi rigtig glade for – den giver både hygge og varme i vinterhalvåret.

I weekenderne svinger jeg lidt økse og sav, når der bliver tyndet ud i bevoksningen på den trekantede grund med to skråninger mod baneterræn, eller når naboer i vores kvarter på Frederiksberg spæder til med et fældet træ. Indsatsen giver både gratis fitness og kapper toppen af varmeregningen.

I år har vi været begunstiget af et rekordlunt klima. Godt seks ud af ti husstande har fjernvarme. Her ligger besparelsen for et gennemsnitshus på et par tusindlapper, lidt mindre for lejligheder. Og fra nytår falder varmeprisen med cirka ti procent i hovedstaden, fordi den meget omtalte brændeafgift – som egentlig hedder forsyningssikkerhedsafgiften – falder væk, eller rettere bliver erstattet af højere bundskat.

I runde tal har vores familie sparet 2.500 kroner på det lune vejr i 2014. Fra nytår kan vi, afhængig af vejret, se frem til at spare 1.500 kroner på den fjernede brændeafgift.

Men hvad kommer let, kan som bekendt også gå let. Så de sparede 1.500 kroner bliver modsvaret af, at vores bundskat stiger med godt 2.000 kroner, mens vores grundskyld vokser med 2.265 kroner og 35 øre. Måske burde jeg svinge øksen lidt mere.